ette Fingre.

Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja
gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden:

-Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r.

-Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan sporge hende for
The.

Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen
til Idas Sofahjorne:

-Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende.

-Naa--

Ida saa op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa:

-De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Born bag en
Laerers Ryg.

-Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo.

Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals,
saa Strengene fog.--

Fru von Eichbaum var ovre hos Sosteren. Hun indbod til Whisten og sagde:

-Kaere Du, det er virkelig en nydelig Pige--velopdragen og nydelig....

Det glaedede jo kun Generalinden.

-Og egentlig har hun jo osse altid hort til Kredsen.

Fru von Eichbaum gik over, og da hun saa Karl ved Klaveret, sagde hun:

-Karl, det var da ret. Det er saamaen laenge siden, Du har spillet.

-Ja, sagde Karl: det er saamaen godt for Naboerne.

Men spille blev han ved med.

Det var ligesom Valsen blev i Luften, mens de spiste, og Ida rejste sig
og bad, om hun maatte skaenke Fru von Eichbaums anden Kop The, og Julius
maatte lade Brodbakken fylde igen, fordi Karl havde saa vaeldig en
Appetit.

-Tak, sagde Fru von Eichbaum, der fik sin The: ja, for mig er der jo
intet Maaltid som min go'e The.

De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde:

-De ved vel, at Grosserer Mouriers taenker staerkt paa at kobe gamle
"Ludvigsbakke"--rigtig vore gode Venner....

-Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det.

-Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om
Hovedbygningen.

-Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt.

-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par
Smorstikkere til Vaaben over Doren.

Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette;
men hun sagde kun:

-Ja, Fordringerne er jo forskellige.

Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu.

-Men lad Jer ikke forstyrre....

-Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hort saa meget godt om Dem.

Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud.

-Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Haenderne.

-Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum.

-Men jeg spiller saa daarligt, sa