ne, og endelig
naaede de derhen. Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt
Tojet paa: hun saa paa Herrer og Damer, der blev ved at stromme ind.

-Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i
Theatret.

Karl fik Overtojet af hende og satte sig.

-Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin
Naese:

-Nu skal vi spise paa Fransk.

-Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage. Hun vidste vist ikke, hvad
hun sagde "ja" til.

Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og
fulgte dem med Ojnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa
besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brod, som om
hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den
gronne Flaske i Koleren.

Saa sagde hun og spilede begge sine Haender ud paa Sofaen, mens hun lo
ganske sagte:

-At jeg sidder her.

Karl smilte glad til hende og saa saa ud paa Folk i Salen, der knap fik
Plads ved Bordene:

-Ja, vi sidder s'gu bedst.

Ida blev siddende som for:

-Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa
Skovtur.

Karl, der spiste langsomt men vaeldigt, lo og sagde:

-Naa, det synes jeg nu ikke, for man spiser altid forbandet paa
Skovture.

Men Ida blev ved at taenke paa Skovturene: Turene derovre, naar de var
korte til Stensballe en hel Char-a-banc og de havde danset foran
Hjulmagerens Hus og trillet omkap ned ad de hoje Banker.

-Jo, sagde hun: for her er li'esom derhjemme.

Men Karl, der begyndte at blive maet, sagde, at hun maatte virkelig spise
og lagde en Kramsfugl over paa hendes Tallerken.

-Maden er s'gu god, sagde han; og idet han taenkte paa Skovturene, sagde
han med Albuerne paa Bordet (og taenkte, at hun var Gud straffe mig
nydelig):

-Det var De vel mange Gange--paa Skovtur?

Ida sad lidt og saa ud for sig:

-Nej, ikke saa mange Gange, sagde hun sagtere.

Karl blev ved at se paa hende:

-Saa drikker vi to Jyder ... Han loftede glad sit Glas.

Ida lo og tog sit:

-Men De er jo egentlig slet ikke Jyde.

Karl rynkede Naesen:

-Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft
no'et.

Og de drak.

Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa
Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes
Saltkar.

-Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida.

-Ja.

Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saa paa hende o