i Skovridergaarden sad den gamle Lucie foran Bryggersdoren og
skraellede Kartofler, og Laenkehunden, der kendte Ida, logrede ad hende
foran sit Hus.

-Er der nogen hjemme, Lucie?

Lucie loftede det rokkende Hoved:

-De er derinde, sagde hun og blev siddende tavs.

Alle Husets Dore stod aabne og Solen faldt ind over Gulvene og de slidte
Mobler. I Salen sad Fru Lund paa en Rorstol, omflydt af Linned og med de
store Briller i det lille Ansigt.

-Aa, er det Dig, Barn, sagde hun: Jeg lapper Lagener, min Pige ... Vi
vasker og vi lapper. Du--med alle de Gaester. Men de er jo velkomne--det
er vist og sandt. Aa, kan Du hjaelpe mig....

Ida hjalp og Ida traadte Synaal, medens hun sad og taenkte: Hvor Fru Lund
dog ryster paa sin Haand.

-Gud ja, sagde Fru Lund, der rodede, for der var Hul ved Hul paa
Lagenerne: dette er da vist osse de aeldste ... Men det er jo i Ferierne,
de ligesom endnu har no'et af Hjemmet, lille Du ... og hvem ved,
hvorlaenge det varer....

-Bornene er i Haven, sagde hun og tog fat igen.

Man horte det; et Kor af lyse Stemmer klang derude. Inde i Stuen summede
mange Fluer; man saa nok paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet.

-Nej, nej, blev Fru Lund ved: Konferensraaden falder af, og hvem ved,
hvor saa vi skal hen.

Ida vidste ikke, hvorfor hun pludselig havde taenkt det samme. Men hun
sagde:

-Men Skovene bli'er da staaende, Fru Lund.

-Aa ja. Barn, men det bli'er nok andre, der skal faelde Traeerne.

Fru Lund saa hen for sig bag de store Briller, der sad saa maerkelig
ubekvemt paa hendes Naese:

-Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred.

Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skaendende og mumlende.

-Saa, sagde Fru Lund: nu skaender Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let.
Naar hun blot vilde blive siddende. Men hun vil jo ta'e med i alt, og
hun er ikke renlig. Snart staar hun over Maden, og snart reder hun
Senge....

Fru Lund rystede paa sit Hoved og Ida smilede, mod sin Vilje: Der var
nok dem paa Egnen, hvem det faldt lidt svaert at spise i
Skovridergaarden, fordi Lucie stod over Maden....

-Men, sagde Fru Lund, det er som jeg siger til Lund: hun maa jo dog ha'e
Lov at do her.

"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedoren:

-Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebaer.

Nede omkring Kirsebaertraeerne lo og skreg den hele Ungdom. To af
"Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned.

-Er det Ida, raabte den