ste ikke hvorfor, men hun syntes den Myrthe var ligesom Mindet om
hendes Fader.

-Ida, Ida.

Det var Fru Brandt, der var vaagnet, og Ida slap Planten:

-Ja, Mo'r.

Ida begyndte at sysle om Moderen, sysle og fortaelle, binde og lose og
fortaelle, mens hun klaedte hende paa: de kunde vente Lunds idag--for de
kom jo fra Brylluppet ... og Kaeret var bundfrossent nu, sagde Hans
Christensen....

Ida blev ved at fortaelle; Fru Brandt saa bare ned paa hendes forskraemte
Haender:

-Du har din Fa'rs Fingre, sagde hun: de lober rundt.

Da Haaret var sat, kom al Husets Mad ind og skulde synes, paa Dynen.
Sofie gik, traeg og mut, og bragte den ind, Fad efter Fad, mens Fru
Brandt sad op i Sengen med de store Valke i Haaret, og tog et langt
Ojemaal af Levningerne.

Hun sagde ikke noget, men tog kun sit tavse Maal, mens Ida saa ud som en
Toldbetjent ved Kassesyn og Sofie stod ved Sengen, ret op og ned som en
Stok.

-Og saa skulde vel den Steg, Mo'r, steges til Lunds, sagde Ida.

-Hvis de kommer, sagde Fru Brandt.

Ida var igen begyndt at sysle om hende: Men de kommer da altid, Mo'r,
sagde hun, naar de er i Byen.

-Ja, sagde Fru Brandt: det er jo altid billigere end paa
Gaestgivergaarden.

Hun var kommen ud af Sengen og skulde ind i Stuen. Ida og Sofie maatte
stotte hende, en under hver Arm (Fru Brandt var aldrig saa tung, som
naar hun skulde flyttes), og hun kom hen i Stolen ved Vinduet. Der laa
Guldtojet og ventede paa Bordet. Uhrkaeden haengte Ida om hende.

-Uhret, sagde Fru Brandt.

-Her, Mo'r.

Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin
Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Saede. Doren til Kokkenet blev
lukket op paa Klem, saa hun kunde "hore".

Fru Brandt bojede Hovedet til en Hilsen. Kaemner Sorensen var naaet op
paa sin Genboforhojning og hilste ...: Han faldt af, han faldt meget af
iaar, Kaemner Sorensen; han kunde knap faa Aviserne slaaet op, naar han
vilde laese.

Fru Brandt blev ved at se over paa Kaemner Sorensen. Hun havde det samme
Blik, naar hun saa paa Idas Haender ...

Saa vendte hun Hovedet:

-Bruger de Cokes hos Jorgensens paa Teglvaerket? sagde hun.

-Cokes og Kul.

-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Braende forslaar vel ikke i de Kakkelovne.

Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde:

-Men det er godt, naar det kan vare.

Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde
hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra