Mollen var ledig.

-Klokken er elve, sagde Fru Brandt.

Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes.

Der lod en hoj Stemme i Kokkenet. Det var Jomfru Thogersen,
"Husholdersken" fra Kobbersmeden, Naboen, Medlem af et tysk, svoret
"Pebersvendelag". Hun kom med Aviserne.

-Josses, Josses, och, sagde hun, idag bider den ...

Hun var blaa og rod i Ansigtet af Kulde, og AErmerne var smogede op til
Albuerne:

-Ja, ja, sagde hun: jeg staar midt i den Waesche, og ingen Hjaelp har man....

Hun kom frem i Doren, hun fyldte den helt; de skotske Kappebaand var
haeftede op med Knappenaale og slog om Orene som et Par Skyklapper:

-Ja, ja, sagde hun og der kom en Strom Ord om Vasken:

-Och De ved, hvad Thonnichsen bruger for Uldtoj.

Jomfru Thogersen satte sig paa Stolen ved Doren, Maven hvilede mellem de
udspilede Underdele:

-Och, nu er det jo galt hos den Julie, sagde hun.

Ida var i Kokkenet, og Fru Brandt sagde:

-At det kunde vel ikke vaere saa langt henne med Fru Thomsen.

-Ach nein, ach nein--Jomfru Thogersen flyttede sig til Kurvestolen, hun
flyttede sig og faldt hen i ti Stole i Lobet af ti Minutter--: men det
er ochsaa den Maren. Hun kan ikke holde sig, og nu maatte der gaa Bud
igaar....

Maren var Enepigen hos "Broderdatteren" Fru Julie Thomsen (de tre
Frugter af Kobbersmede-samlivet med Jomfru Thogersen benaevnedes alle som
tilhorende en Sidelinje) og hun regerede trolig Aaret rundt med det hele
Hus undtagen de ti Dage, der var Bud til Madammen. Det indtraf, naesten
paa Dagen, omkring ved den forste April.

-Ach, ja, ach, ja, Jomfru Thogersen blev ved; hun berettede de naermere
Omstaendigheder med Maren og Budsendelsen. Naar hun var kommen til Saede i
Kurvestolen, talte hun altid rapt og halvhviskende, mens Fru Brandt blev
siddende, over hende, paa sin Forhojning, ubevaegelig, men med et eget
Udtryk i sit Ansigt, som indsugede hun Jomfruens Ord med et Horeror.

-Ach ja, ach ja, Jomfru Thogersen sluttede og lagde Haenderne ned paa
sine Ben:

-Och ellers er hun jo saa anstaendig.

Jomfruen lagde paa sin slesvigsk Betoningen paa forste Stavelse og blev
siddende stum.

Fru Brandt lod en Tid gaa hen. Saa sagde hun oppefra:

-Hvem er det denne Gang?

-Gott, Gott--ja, hvis hun vidste det ...

Jomfru Thogersen rystede paa Hovedet:

-Men hun er jo saa godmodig, sagde hun forklarende.

Ida kom med Kaffen.

Oppe fra Forhojningen formanede Moderen:

-Ida, Munden....

Ida holdt tit Munden lidt aaben, naa