r til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod
Portorerne:

-Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer.

Portorerne drejede lige ved Doren til "den gode Gang", da Ida skulde
ind, og den ene af dem sagde, seende paa det haengende Hoved:

-Det er forresten et paent Menneske.

-Ja, sagde Ida og saa ind i hans Ansigt, hvis Laeber var aabne som en
Maskes--og Portorerne vendte sig og slaebte Kroppen videre.

Inde paa den gode Gang stod Celledorene aabne og Patienterne blundede
stille i deres Senge. I Spisestuen sad Froken Friis, der havde Friaften
og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede
Handsker:

-Aa, sagde hun: der har vi "Jomfruen" ...

-Hjaelp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde
"hjaelpe": jeg kommer meget forsilde.

Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Froken Helgesen, der sad bag
Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin
meget tydelige Stemme:

-Hvad har det Liv kostet?

-Tak, Jomfru.

Froken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hjornet;
hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft
ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte
Fald i Tindingerne:

-Jeg har faaet det af en Faetter i Aalborg, sagde hun, om Livet.

Froken Krohn og Froken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende,
sagde:

-Uha, ja, nu skal man til at taenke paa Vintertojet.

Og de begyndte at tale om Hatte.

-Jeg laver mine selv, sagde Froken Helgesen bag Maskinen.

Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Doren:

-Her stinker fint, sagde hun og forte en hvid Haand op til en bred Naese,
mens hun saa til Froken Friis. Det var Froken Koch, Plejemoderen fra
Kvinderne.

-Ja, sagde Froken Friis, der endelig var faerdig og havde faaet fat i
Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten.

-Godnat.

Froken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med Haenderne mod
sine Knae ligesom et Mandfolk:

-Maa man vaere her lidt? sagde hun.

Og Froken Helgesen, der havde nikket til hende, sagde fra Maskinen:

-Froken Friis holder meget af Klaeder.

Froken Berg og Froken Krohn blev ved at tale om Hatte, og Froken Koch
sagde, mens hun kloede sig i det graa Haar, der var surret op i Nakken,
som man surrer en Tovende:

-Kob Jer et Par Skindhuer, Born, de varer.

De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe
lidt til F