.

-Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Froken Petersen kom
op om Aftenen.

-Ak, ja, De er rar og venter. Jeg lober ind til The....

Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en
Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav
sig til at sy.

Hvor godt hun dog huskede Karl von Eichbaum, nu, hun taenkte paa det,
hjemme fra Ludvigsbakke--ham og hans Moder, der altid sad helt oppe ved
Bordenden, hun havde altid Konferensraaden til Bords.

Fru von Eichbaum gik Ture paa Klokkeslet og havde de to Stenbaenke i
Forvaltergangen, hvor hun hvilede--for sig alene.

Hun sagde altid: Der har vi jo den lille Froken Brandt, som om hun
opdagede hende paany hver Gang.

De tre Patienter sad ved Enden af Sengen og spillede Kort med
Uldbukserne i Aal hojt op om Benene. Men Schroder vilde i Seng. Han sad
i den bare Skjorte paa Sengekanten, Benene hang, som sad Knoglerne lose
paa ham.

-Nu maa De helt i Seng, Schroder, sagde Ida.

-Ja, svarede han og blev siddende med ludende Hoved.

Ida maatte rejse sig, for Schroder fik loftet Benene besvaerligt, som var
det noget, der kraevede en tung Eftertanke: Saa, sagde hun og slog ned
paa Taepperne med begge Haender: Det er jo meget bedre, naar De ligger ...
ikke?

Hun blev ved at hjaelpe med Taepperne, mens hun tyssede paa Bertelsen: han
blev altid saa voldsom ved Kortene. Saa horte hun Froken Petersens
Nogler og begyndte at pakke sit Sytoj sammen: hun skulde endnu kun aabne
paa "A".

Herren paa "A" sad ved Bordet og loftede kun Ojnene for straks at
begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal,
han skrev, saa langsomt som han prentede dem.

-Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det hoje Vindu.

Froken Petersen stod udenfor ved Kighullet, da Ida kom ud.

Herren derinde rejste sig langsomt, og stille satte han sig op i Karmen.

Uden at rore sig sad han og saa ud i Natten frem mod Stjernerne.

-Hvad er det, han altid sidder og regner paa, sagde Froken Petersen.

-Dr. Qvam si'er, sagde Ida, at han vil finde Lovene ...

-Stakkel, sagde Froken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et
Jomfru-kast med sit Hoved, for hun gik bort fra Kighullet.

Ida aabnede Doren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Portorer
holdt en dod Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de
slaebte den.

Josefine, der sad paa Baenken under Vinduerne og skulde have to slove
Mandspersone