orden. Og det trak ogsaa svaert op med Skyer nede over Braestrup.

Madam Madsen havde saamaen ogsaa, sagde hun, allerede sat Tykmaelk hen,
for Madsen varede mod Torden det forste, han stod op om Morgenen. Han
folte det jo i Hugget.

Madsen havde faaet et Sabelhug i forste slesvigske Krig og var Formand
for Vaabenbrodreafdelingen.

--Schroder stod om Aftenen helt nede ved Vejen for at se efter Vognene;
for det lynede allerede nede bag Braestrup, og Fru von Eichbaum var altid
saa raed ved at kore og nu endda, der kom Uvejr til....

Godsforvalterens Piger lob hende hujende forbi med Lagener fra Blegen,
og inde i Avlsgaarden horte hun Forvalteren, der raabte, at Lugerne
skulde lukkes--da begge Vognene kom, alt hvad Tojlerne kunde holde,
nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos Fru von Eichbaum.

Pigerne i Hovedbygningen slog Vinduerne i, og Konferensraaden begyndte
at raabe straks nede ved Indkorslen:

-Er der lukket? er der lukket? mens Forvalteren kom lobende ud af
Avlsgaarden i en stor Kappe.

Gaesterne, der var angst og stivlemmede, kom af nede ved Trappen. Fru von
Eichbaum var hvid som et Lagen og gik ind i sin Stue og taendte Lys bag
nedrullede Gardiner. Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede".

Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa,
raabte, de skulde blive samlede; og Schroder lob gennem Regnen over til
Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med
Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun
havde ikke turdet gaa hjem.

-I Hus, i Hus, raabte Schroder, som havde Karl Eichbaum paa Skodet.

Men Froken Rosenfeld havde taget en Badehaette paa og stod midt paa
Plaenen og fangede Regnen i Haenderne.

-Gaa i Hus, raabte Konferensraaden til hende, og leende, med bojet Ryg,
lob hun ind under Glastaget.

-Her, sagde Froken Adlerberg og fangede hende. De sad eller stod alle
paa Havetrappen nu og saa gennem Regnen ud mod de lydlose Lyn.

-Her, sagde Froken Adlerberg og tvang Froken Rosenfeld ned paa en Plaid.

De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev morkere,
fortaellende om Uvejr og Lynnedslag.

-Ja, sagde Forvalteren med sin traege Stemme: da Aggersogaard braendte.
Konferensraaden husker, det var en tung Time, for vi fik Kre'turet ud....

Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, staerkere end de andre:

-Men begge Baronens Koreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ...
det var skammeligen.

-