Brandt svarede ikke og talte ikke, (det var til ingen Tid Fru
Brandts Art at sporge, hun brugte kun sine graa Ojne), mens Schroder lob
foran og regerede og snakkede:

-Ja, Gud ved, hvad det kan bli'e til med Froken With og Falkenstjerne ...
Men de passer, ved De hvad, lange Mandfolk med smaa Koner--det slaar
altid til....

-Og hun er en nydelig Pige, sagde Schroder.

Hun slog en Kuffert til og sprang i Tankegangen:

-Froken Adlerberg, sagde hun, har et Liv, ved De, det var nydeligt at
ha'e ved en Lejlighed. Naar man kunde la'e Jomfru Jensen komme et lille
Lob herop fra Braestrup en Middagsstund....

Jomfru Jensen var Syjomfruen i Braestrup og hun tog undertiden et Monster
i Gaestekamrene om Sommeren.

-Det er "Garibaldi", forklarede Schroder, der gik ind i det inderste
Vaerelse, hvor to straenge Kufferter stod lukkede med Laas og Kjolerne
hang paa Knagerne, indvundne i Tyl.

-Det er Fru v. Eichbaums, sagde hun.

-Froken, Froken, raabte Ida udenfor Vinduet.

-Der er Barnet, sagde Schroder og strakte sig frem og loftede
"Spirrevippen" ind, for hun loste et langt og bredt sort Moireeslaeb ud
af et Tyl, helt frem i Stuen.

-Det er hendes Slaebkjole, hva'? Den er foret.

Mens Ida stod og stirrede op i det meget Silke, lo Schroder og holdt
Skortet ud over hende som en Kaabe; men Fru Brandt folte ind paa Foret:

-Foret er af gammelt, sagde hun.

-Ja, sagde Schroder, men ved De hva', det er dog storartet, hvad de faar
ud af 'et.

Det var altid Schroders Undren overfor Kobenhavnerne.

-Og saa gaar vi, sagde hun.

Da de kom til det sidste Vindu, satte hun med et Tag Ida ud paa
Graesgangen igen:

-For ellers vokser Du ikke, sagde hun og lo: Og saa skal der taelles til
Vask.

-Ja, jeg kan vel ikke vaere til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der
allerede stod i Gangdoren.

-Aa nej, sagde Schroder, man maa selv gaa og stampe i 'et.

Hun blev staaende et Ojeblik paa Trappetrinnet og saa efter Fru Brandts
Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen:

-Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det
vilde.

De tre Husmandskoner gik stille inde i Kokkenet. De var paa sorte
Uldsokker, skont der var Stengulv.

Ovre hos Brandts var Madam Madsen kommen fra Skolen. De omgikkes ellers
aldrig saameget i Sommertiden:

-Man ved jo det, sagde Madam Madsen til Madam Ludvigsen, at man paa
"Gaarden" er god nok om Vinteren.

Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid Mindelser i Knaeene,
mod T