e.

-Og saa skal De spise, sagde hun: og saa er jo den Dag gaaet, Bertelsen.

-Ja, ja, raabte hun ind paa "Salen", hvor de to Patienter allerede havde
sat sig til Bords ved Enden af Sengene og slog i Gulvet med Toflerne af
Utaalmodighed: nu kommer jeg jo....

Hun lyttede forst ved Doren til Froken Petersen, der sov saa fast endnu,
at man kunde hore hendes Aandedraet helt herud.

-Froken Petersen, raabte hun og bankede: De maa op.

Aandedraget horte op, og langt om laenge kom der et sovnigt "Ja". Froken
Petersen havde Nattevagten. Ida gik med Maden ud i Forstuen, hvor Manden
med Baelterne drejede rundt endnu.

-De skal spise, Schroder, sagde Ida, lige foran ham, som talte hun til
en Dov.

-Hm; han saa kun paa hende.

-De skal spise. Schroder, gentog hun.

-Hm.

-Men det maa vaere nu--hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde
Manden svaert for at hore--: for nu kommer Laegerne.

Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet.

Man horte allerede Laegerne paa Trappen, og Noglerne lod i Doren. Det var
Reservelaegen og to Kandidater, bagest kom Froken Helgesen, Plejemoderen,
med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke.

Patienterne rejste sig fra Bordet, og de tre Gamle i Sengene fulgte
Laegerne med deres saert halvbrustne Ojne:

-Der er jo ikke noget? spurgte Laegen.

-Nej, Hr. Reservelaege.

Laegen gik alene ind paa "A" og lukkede Doren.

Kandidat Qvam svang sig op paa Forstuebordet og slog Benene sammen:

-Vorherre frels os, sikken en Vagt. Elve indlagt og en af dem "pumpet".

-Var det Opium? Froken Helgesen talte til Kandidaterne
forretningsmaessigt som til Kolleger.

-Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er Kaerlighed, og nu har
de slaebt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet--to Mand ... Vorherre
bevar's, at Menneskenes Born ikke kan laere at tage det med Ro ... Hvad
siger De, Froken Brandt?

Qvam sprang ned, for Reservelaegen kom ud:

-De kan gerne lade Patienten traekke lidt frisk Luft, sagde han; han var
allerede ved Doren til Kvinderne.

Qvam gik bagest; han rystede paa Taerskelen sine Ben i de hvide
Sportsbukser, som vilde han ryste Stovet af sine Fodder.

Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, naensom Maade at lofte dem
op i Sengen.

Froken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet:

-Hvad er Klokken. Jomfru? sagde hun ind til Ida (Frokenen havde ti
sirlige Svingninger med Underkroppen for hvert Skridt, hun tog):

-Mit Uhr er gaaet istaa