risuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejemodre
spurgte om de Indlagte.

-Der var elve idag, sagde Froken Helgesen.

-Ja, og et svaert Mas, sagde Froken Koch.

Froken Berg kunde ikke taenke sig sig selv uden Pandehaar.

-Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke
"flammer" det.

-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida.

Men Froken Berg vilde prove at flamme det og begyndte
at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at
kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud,
som De var vandkaemmet....

Froken Krohn, der sad og saa til med begge Armene paa Bordet, sagde:

-Naa, saa De den ny paa Kontoret? Det kan nok vaere, Nakkeskilningen
skinnede....

De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Froken Helgesen sagde, henne fra sin
Plads:

-Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske....

Froken Koch gav Brillerne et Tryk over Naesen som for at se bedre:

-Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skorter.

-Jeg kender ham, sagde Ida, der sad ganske rolig, med sit purrede Haar:
hjemme fra Ludvigsbakke. Hun sagde altid "Ludvigsbakke" ligesom lidt
sagtere end alle andre Sprogets Ord.

Men Froken Krohn sagde og lod Fingrene lobe, som spillede hun en Hopsa
paa Bordet:

-Manden gaar med Stropper i Benklaederne.

Froken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle
Konferensraad og Konferensraadinden.

-Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske.

-Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var dod.

-Det var en dejlig Kone, sagde Froken Koch: hun dyppede selv sine Bede,
da hun var firs ... med Karlestromperne trukne uden paa Skotojet....

Froken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes
Uldstromper:

-Men nu er det vel snart tredive Aar siden. Naa; Froken Koch rystede sit
Skort fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den
Vej skal vi jo alle.

-Skal De op, Brandt?

-Ja.

-Saa slaar vi Folge, sagde Froken Koch: Godnat.

De lukkede sig ud paa Trappen ved den gode Gang, og de standsede ved
Froken Kochs Dor.

-Ja, sagde Froken Koch i en helt anden Tone og stod lidt ved Doren: Det
var et herligt Sted. Hun taenkte paa Ludvigsbakke.

-Godnat, Brandt.

-Godnat.

Ida gik op og lukkede sig ud og ind ad Dorene henover Loftet og kom ind
i sit Vaerelse. Hun taendte Lampen, der var daekket af en Sommerfugl (der
var rundtom i Stuen saa mange sm