m har stat bag
ved--

HJALMAR.
Sa lad ham tro det laenge nok! Grosserer Werle har gjort
overmade meget for mig; gud bevar's,--det erkender jeg.
Men derfor kan jeg da ikke til evig tid gore mig afhaengig af
ham.

GINA.
Men, snille Ekdal, det kan komme til at ga ud over gamle-
far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten,
han har hos Graberg.

HJALMAR.
Jeg havde naer sagt: gid det var sa vel! Er det ikke noget
ydmygende for en mand, som jeg, at se sin grahaerdede far ga
som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, taenker
jeg. (tar et nyt stykke smorrebrod.) Har jeg sa Sandt en
opgave i livet, sa skal jeg ogsa udfore den!

HEDVIG.
A ja far! Gor det!

GINA.
Hys; vaek ham bare ikke!

HJALMAR (sagtere).
Jeg skal udfore den, siger jeg. Der skal nok engang komme
den dag, da--. Og derfor er det godt, vi fik vaerelset lejet
ud; for sa er jeg mere uafhaengig stillet. Og det ma den mand
vaere, som har en opgave i livet, (henne ved laenestolen,
bevaeget.) Stakkers gamle hvidharede far.--Lid pa din
Hjalmar, du.--Han har brede skuldre, han;--kraftfulde
skuldre i al fald.--Du skal nok en vakker dag vagne op og
--. (til Gina.) Tror du det kanske ikke?

GINA (rejser sig).
Jo visst gor jeg sa; men lad os forst se at fa ham til kojs.

HJALMAR.
Ja, lad os det.

(De tar varligt fat pa den gamle.)

* * * * *

TREDJE AKT.

(Hjalmar Ekdals atelier. Det er morgen; dagslyset falder ind
gennem det store vindu i skrataget; forhaenget er
fratrukket.)

(Hjalmar sidder ved bordet beskaeftiget med at retouchere et
fotografi; flere andre billeder ligger foran ham. Lidt efter
kommer Gina i hat og kabe ind gennem gangdoren; hun har en
lagkurv pa armen.)

HJALMAR.
Er du alt der igen, Gina?

GINA.
A ja, en far nok rappe sig.

(saetter kurven pa en stol og tar tojet af.)

HJALMAR.
Sa du indom til Gregers?

GINA.
Jaha, jeg gjorde det. Det ser rigtig vakkert ud derinde; han
har fat det svaert pent hos sig med det samme han kommer.

HJALMAR.
Na da?

GINA.
Jo, han vilde jo hjaelpe sig selv, sa han. Sa skulde han nu
laegge i ovnen ogsa; og sa har han skruet spjeldet for, sa
hele vaerelset er ble't fuldt af rog. Uf, der var en stank,
slig at--

HJALMAR.
A nej da.

GINA.
Men sa kommer det bedste; for sa skal han nu slukke, og sa
slar han alt vaskevandet ind i ovnen, sa gulvet driver over
af det vaerste svineri.

HJALMAR.
Det var da kedeligt.

G