INA.
Jeg har nu fat portkonen op til at skure efter ham, den
grisen; men der blir ikke vaerendes der inde for i
eftermiddag.

HJALMAR.
Hvor har han sa gjort af sig imens?

GINA.
Han gik ud lidt, sa' han.

HJALMAR.
Jeg var ogsa inde hos ham et ojeblik--efter du var gat.

GINA.
Jeg horte det. Du har jo bedt ham ind til frokost.

HJALMAR.
Bare sadan en liden smule formiddagsfrokost, forstar du. Det
er jo forste dagen--; vi kan ikke godt undga det. Du har
vel altid noget i huset.

GINA.
Jeg far jo se at finde lidt.

HJALMAR.
Men lad det endelig ikke bli' for knapt. For Relling og
Molvik kommer nok ogsa herop, tror jeg. Jeg traf just
Relling pa trappen, ser du, og sa matte jeg jo--

GINA.
Na, skal vi ha' de to ogsa?

HJALMAR.
Herre gud,--et par stykker mere eller mindre; det gor da
hverken fra eller til.

Gamle EKDAL (abner sin dor og ser ind).
Hor her, du Hjalmar--(bemaerker Gina.) Na sa.

GINA.
Er det noget, som bedstefar vil ha'?

EKDAL.
A nej; det kan vaere det samme. Hm!

(gar ind igen.)

GINA (tar kurven).
Pas endelig godt pa ham, sa han ikke gar ud.

HJALMAR.
Ja, ja, det skal jeg nok.--Hor du, Gina; lidt sildesalat
vilde vaere svaert bra'; for Relling og Molvik har nok vaeret
ude pa rangel inat.

GINA.
Bare de ikke kommer for snart over mig, sa--

HJALMAR.
Nej visst ikke; gi' du dig tid.

GINA.
Ja ja da; og sa kan jo du fa arbejde lidt imens.

HJALMAR.
Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg
arker!

GINA.
For sa har du det fra handen, ser du.

(hun gar med kurven ud i kokkenet.)

HJALMAR (sidder en stund og pensler pa fotografiet; det gar
traegt og med ulyst).

EKDAL (kikker ind, ser rundt om i atelieret og siger
daempet):
Har du det travlt, du?

HJALMAR.
Ja, jeg sidder jo her og straever med disse billederne--

EKDAL.
Ja ja, gud bevar's--nar du har det sa travlt, sa--. Hm!

(gar ind igen; doren blir staende aben.)

HJALMAR (fortsaetter en stund i taushed; derpa laegger han
penselen fra sig og gar hen til doren).
Har du det travlt, far?

EKDAL (brummer indenfor).
Nar du har det travlt, sa har jeg det ogsa travlt. Hm!

HJALMAR.
Ja ja da.

(gar til sit arbejde igen.)

EKDAL (lidt efter, kommer atter frem i doren).
Hm; ser du, Hjalmar, sa svaert travlt har jeg det jo ikke.

HJALMAR.
Jeg synes du sad og skrev.

EKDAL.
For fanden, kan ikke han, Graberg, vente en dags tid eller
to? Det star da ikke om livet ved jeg.

HJALMAR.
Nej; og