Ja; det forsaet holder jeg fast ved.

WERLE.
Na, sa kunde jeg jo ha' sparet min gang her op. For da
nytter det vel ikke at sporge dig, om du vil flytte hjem til
mig igen?

GREGERS.
Nej.

WERLE.
Og ind i firmaet gar du vel ikke heller?

GREGERS.
Nej.

WERLE.
Godt. Men da jeg nu agter at indga nyt aegteskab, sa vil boet
bli' skiftet imellem os.

GREGERS (hurtigt)-
Nej; det onsker jeg ikke.

WERLE.
Du onsker det ikke?

GREGERS.
Nej, jeg tor ikke det for min samvittigheds skyld.

WERLE (lidt efter).
Rejser du op til vaerket igen?

GREGERS.
Nej; jeg betragter mig som udtradt af din tjeneste.

WERLE.
Men hvad vil du da sla ind pa?

GREGERS.
Bare lose min livsopgave; ikke noget andet.

WERLE.
Na, men siden da? Hvad vil du sa leve af?

GREGERS.
Jeg har lagt lidt op af min lon.

WERLE.
Ja hvor laenge vil det forsla!

GREGERS.
Jeg taenker, det forslar min tid ud.

WERLE.
Hvad skal det sige?

GREGERS.
Nu svarer jeg ikke pa mere.

WERLE.
Farvel da, Gregers.

GREGERS.
Farvel.

(Grosserer Werle gar.)

HJALMAR (kikker ind).
Nu gik han jo?

GREGERS.
Ja.

(Hjalmar og Relling kommer ind. Gina og Hedvig kommer ogsa,
fra kokkenet.)

RELLING.
Den frokosten, den gik da i vasken.

GREGERS.
Tag pa dig, Hjalmar; du ma ga en lang tur med mig.

HJALMAR.
Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om
mig?

GREGERS.
Kom bare. Vi ma snakke lidt sammen. Jeg gar ind og traekker
frakken pa.

(ud gennem gangdoren.)

GINA.
Du skulde ikke ga ud med ham, Ekdal.

RELLING.
Nej gor ikke det, du; bliv hvor du er.

HJALMAR (tar sin hat og yderfrakke).
Hvad for noget! Nar en ungdomsven foler det behov at abne
sig for mig i enrum--!

RELLING.
Men, for fanden,--skonner du da ikke, at fyren er gal,
forrykt, forstyrret!

GINA.
Ja, der kan du bare hore. Hans mor havde ogsa slige fysiske
raptusser iblandt.

HJALMAR.
Desto mere traenger han til en vens arvagne oje. (til Gina.)
Lad endelig middagsmaden vaere faerdig i god betids. Farvel sa
laenge.

(gar ud gennem gangdoren.)

RELLING.
Det er da ogsa en ulykke, at ikke det menneske gik til
helvede ned i en af Hojdalsgruberne.

GINA.
Joss',--hvorfor siger De det da?

RELLING (mumler).
A jo, for jeg har nu sa mine funderinger.

GINA.
Tror De, at unge Werle er rigtig gal?

RELLING.
Nej desvaerre; han er ikke galere end folk plejer vaere. Men
en sygdom har han rigtignok i kroppen.

GINA.
Hvad er det for noget, som