edvig er det; hun er
det, han betenker sa rigelig!

GINA.
Ja, for det er jo Hedvig, som har jebursdag--

HEDVIG.
Og du far det jo alligevel, far! Du kan da vel taenke, at jeg
vil gi' alle pengene til dig og mor.

HJALMAR.
Til mor, ja! Der har vi det.

GREGERS.
Hjalmar, dette her er en snare, som laegges for dig.

HJALMAR.
Tror du, det skulde vaere en snare nu igen?

GREGERS.
Da han var her imorges, sa' han: Hjalmar Ekdal er ikke den
mand, som du indbilder dig.

HJALMAR.
Ikke den mand--!

GREGERS.
Du skal fa se det, sa' han.

HJALMAR.
Du skulde fa se, at jeg lod mig afspise med penge--!

HEDVIG.
Men, mor, hvad er det da for noget?

GINA.
Ga ud og tag af dig tojet.

(Hedvig gar graedefaerdig ud gennem kokkendoren.)

GREGERS.
Ja, Hjalmar,--nu vil det vise sig, hvem der har ret, han
eller jeg.

HJALMAR (river langsomt papiret tvers over, laegger begge
stykkerne pa bordet og siger):
Her er mit svar.

GREGERS.
Det vented jeg.

HJALMAR (gar hen til Gina, som star ved ovnen, og siger
daempet):
Og nu ingen fortielse mere. Hvis forholdet mellem dig og ham
blev belt forbi, da du--kom til at holde af mig, som du
kalder det,--hvorfor satte han os da i stand til at gifte
os?

GINA.
Han taenkte vel, han skulde fa sin gang her i huset.

HJALMAR.
Bare det? Var han ikke raed for en viss mulighed?

GINA.
Jeg skonner ikke, hvad du mener.

HJALMAR.
Jeg vil vide, om--dit barn har ret til at leve under mit
tag.

GINA (retter sig ivejret; ojnene lyner).
Og det spor' du om!

HJALMAR.
Du skal svare mig pa dette ene: Horer Hedvig mig til--
eller--? Na!

GINA (ser pa ham med kold trods).
Jeg ved ikke.

HJALMAR (dirrer let).
Du ved det ikke!

GINA.
Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er--

HJALMAR (stille, vender sig fra hende).
Sa har jeg ikke mere at gore her i huset.

GREGERS.
Betaenk dig pa dette, Hjalmar!

HJALMAR (tar sin yderfrakke pa).
Her er ingen ting at betaenke for en mand, som jeg.

GREGERS.
Jo, her er sa usigelig meget at betaenke. Sammen ma I tre
vaere, hvis du skal vinde frem til den store tilgivelsens
offerstemning.

HJALMAR.
Did vil jeg ikke. Aldrig, aldrig! Min hat! (tar hatten.)
Hjemmet er styrtet i grus omkring mig. (brister i grad.)
Gregers, jeg har ikke noget barn!

HEDVIG (som har abnet kokkendoren).
Hvad er det du siger! (hen til ham.) Far, far!

GINA.
Se sa!

HJALMAR.
Kom ikke naer mig, Hedvig! Ga langt bort. Jeg taler ikke at
se dig. A, de