a barnet vaere.

HJALMAR.
Ga ud.

(han gor plads, Hedvig kommer forskraemt ind i atelieret.)

HJALMAR
(med handen pa dorvrideren, siger til Gina):
I de sidste ojeblikke, jeg tilbringer i mit fordums hjem,
onsker jeg at forskanes for uvedkommende--

(gar ind i stuen.)

HEDVIG (med et saet imod sin mor, sporger sagte og baevende):
Er det mig?

GINA.
Hold dig i kokkenet, Hedvig; eller nej,--ga heller ind i
kammerset til dig selv. (taler til Hjalmar, idet hun gar ind
til ham.) Bi lidt, Ekdal; rod ikke sa i kommoden; jeg ved,
hvor al tingen ligger.

Hedvig (star et ojeblik urorlig, i angst og radviidhed,
bider laeberne sammen for at kvaele graden; sa knytter hun
krampagtigt haenderne og siger sagte):
Vildanden!

(Hun lister sig hen og tar pistolen fra hylden, abner
loftsdoren pa klem, smyger ind og traekker doren til efter
sig.)

(Hjalmar og Gina begynder at disputere inde i dagligstuen.)

HJALMAR (kommer med nogle skriveboger og gamle lose papirer,
som han laegger pa bordet).
A hvad kan den vadsaekken forsla! Det blir jo de tusende
ting, jeg far at slaebe med mig.

GINA (folger efter med vadsaekken).
Men sa la' alt det andre ligge sa laenge; og ta' bare med dig
en skjorte og et par underbukser.

HJALMAR.
Puh,--disse anstraengende forberedelser--!

(traekker yderfrakken af og kaster den pa sofaen.)

GINA.
Og sa star kaffien og blir kold ogsa.

HJALMAR.
Hm.

(drikker uvilkarlig en slurk og derpa atter en.)

GINA (torrer stoleryggene af).
Vaerst blir det nu for dig at finde sligt et stort loftsrum
til kaninerne.

HJALMAR.
Hvad! Skal jeg slaebe alle de kaninerne med mig ogsa?

GINA.
Ja, gamlefar kan da ikke vaere uden kaniner, ved jeg.

HJALMAR.
Det far han sandelig vaenne sig til. Der er hojere livsgoder
end kaniner, som jeg ma gi' afkald pa.

GINA (stover af i reolen).
Skal jeg laegge flojten i vadsaekken til dig?

HJALMAR.
Nej. Ingen flojte for mig. Men gi' mig pistolen!

GINA.
Vil du ha' den pigstolen med dig?

HJALMAR.
Ja. Min ladte pistol.

GINA (soger efter den).
Den er vaek. Han ma ha' ta't den med sig ind.

HJALMAR.
Er han pa loftet?

GINA.
Ja visst er han pa loftet?

HJALMAR.
Hm,--den ensomme gubbe.

(han tar et stykke smorrebrod, spiser det og drikker
kaffekoppen ud.)

GINA.
Havde vi nu ikke lejet bort vaerelset, kunde du ha' flyttet
der ind.

HJALMAR.
Jeg skulde bli' boende under samme tag, som--! Aldrig,--
aldrig!

GINA.
Men kunde du da ikke for e