n dags tid eller to sla dig ned i
dagligstuen? Der havde du alt dit for dig selv.

HJALMAR.
Aldrig indenfor disse mure!

GINA.
Na, men nede hos Relling og Molvik da?

HJALMAR.
Naevn ikke de menneskers navn! Jeg er faerdig at miste
appetiten bare jeg taenker pa dem.--A nej, jeg far nok ud i
stormen og snekavet,--ga fra hus til hus og soge efter ly
for far og mig.

GINA.
Men du har jo ingen hat, Ekdal! Du har jo mistet hatten.

HJALMAR.
A, de to afskum, sa rige pa alle laster! En hat ma Skaffes
tilveje. (tar et andet stykke smorrebrod.) Der ma gores
anstalter. For jeg har da ikke i sinde at saette livet til
heller.

(soger efter noget pa brettet.)

GINA.
Hvad er det du ser efter?

HJALMAR.
Smor.

GINA.
Smor skal straks komme.

(gar ud i kokkenet.)

HJALMAR (raber efter hende).
A det behoves ikke; jeg kan sa godt spise det torre brod.

GINA (bringer en smorskal).
Se her; det skal vaere nykaernet.

(Hun skaenker en ny kop kaffe for ham; han saetter sig i
sofaen, laegger mere smor pa smorrebrodet, spiser og drikker
en stund i taushed.)

HJALMAR.
Vilde jeg, uden at bli' overhaengt af nogen--af nogen som
helst,--kunne bo der inde i stuen en dags tid eller to?

GINA.
Ja, det kunde du sa godt, hvis du bare vilde.

HJALMAR.
For jeg indser ikke muligheden af at fa alle fars sager ud i
en slig fart.

GINA.
Og sa er det jo det til, at forst matte du vel sige ham, at
du ikke laengere vilde leve isammens med os andre.

HJALMAR (skyder kaffekoppen fra sig).
Det ogsa, ja; at skulle rippe op igen alle disse forviklede
forhold--. Jeg ma omrade mig; jeg ma ha' pusterum; jeg kan
ikke baere alle byrderne pa en eneste dag.

GINA.
Nej, og det til i sligt styggevejr, som der er udenfor.

HJALMAR (flytter pa grossererens brev).
Jeg ser, det papiret ligger her og slaenger endnu.

GINA.
Ja jeg har ikke rort det.

HJALMAR.
Mig kommer jo den papirlap ikke ved--

GINA.
Na, jeg taenker samaend ikke pa at gore mig den nyttig.

HJALMAR.
--men det er ikke vaerdt, at den gar i skuddermudder
alligevel;--i al den forstyrrelsen, nar jeg flytter, kunde
det sa let--

GINA.
Jeg skal nok ta' vare pa det, Ekdal.

HJALMAR.
Gavebrevet horer jo forst og fremst far til; og det far bli'
hans sag, om han vil gore brug af det.

GINA (sukker).
Ja, stakkers gamle far--

HJALMAR.
For en sikkerheds skyld--. Hvor finder jeg noget klister?

GINA (gar til reolen).
Her star klisterpotten.

HJALMAR.
Og sa en pe