ine boger med mig. Hvor er mine boger?

GINA.
Hvilke boger?

HJALMAR.
Mine videnskabelige vaerker, naturligvis,--de tekniske
tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen.

GINA (soger i reolen).
Er det disse her, som ikke er nogen perm pa?

HJALMAR.
Ja visst er det sa.

GINA (laegger en bunke haefter pa bordet).
Skal jeg ikke fa Hedvig til at skaere dem op for dig?

HJALMAR.
Behoves ingen opskaering for mig.

(kort taushed.)

GINA.
Det blir altsa ved det, at du flytter ifra os, Ekdal?

HJALMAR (roder mellem bogerne).
Ja det forstar sig da af sig selv, synes jeg.

GINA.
Ja-ja.

HJALMAR (haeftigt).
For jeg kan da ikke ga her og fa mit hjerte gennemboret hver
time pa dagen!

GINA.
Gud forlade dig, at du kan tro sa stygt om mig.

HJALMAR.
Bevis--!

GINA.
Jeg synes, du skulde bevise.

HJALMAR.
Efter en forgangenhed, som din? Der gives visse krav--; jeg
kunde fristes til at kalde dem ideale krav--

GINA.
Men gamlefar da? Hvad skal der bli' af ham, stakker?

HJALMAR.
Jeg kender min pligt; den hjaelpelose flytter med mig. Jeg
vil ud i byen og gore anstalter--. Hm--. (nolende.) Er der
ingen, som har fundet min hat pa trapperne?

GINA.
Nej. Har du mistet hatten?

HJALMAR.
Jeg havde den naturligvis pa, da jeg kom inat; det er der
ingen tvil om; men idag kunde jeg ikke finde den.

GINA.
Joss', hvor har du da vaeret henne med de to ranglefanterne?

HJALMAR.
A, sporg mig ikke om uvaesentlige ting. Tror du, jeg er i
stemning til at huske pa enkeltheder?

GINA.
Bare du ikke har forkolet dig, Ekdal.

(gar ud i kokkenet.)

HJALMAR (taler med sig selv, halvhojt og forbittret, mens
han tommer bordskuffen).
Du er en skurk, Relling!--En kaeltring er du!--Ah,
skaendige forforer!--Kunde jeg sa sandt fa nogen til at
snigmyrde dig!

(han laegger nogle gamle breve til side, finder det overrevne
papir fra garsdagen, tar det og ser pa stykkerne; laegger det
hurtigt fra sig i det Gina kommer.)

GINA (saetter et daekket kaffebret pa bordet).
Her er en tar varmt, om du kunde ha' lyst. Og sa er her
smorrebroder og lidt saltmad til.

HJALMAR (skotter til brettet).
Saltmad? Aldrig under dette tag! Rigtignok har jeg ikke nydt
faste naeringsmidler pa snart fire og tyve timer; men det far
vaere det samme.--Mine optegnelser! Mine pabegyndte
livserindringer! Hvor finder jeg min dagbog og mine Vigtige
papirer? (abner stuedoren, men viger tilbage.) Der er hun
ogsa!

GINA.
Ja, herre gud, et steds ma d