RS.
Jeg havde ventet sa visst, at nar jeg kom ind af doren, sa
skulde der sla mig imode et forklarelsens lys bade fra mand
og fra hustru. Og sa ser jeg ikke andet for mig end dette
dumpe, tunge, triste--

GINA.
Na sa.

(tar lampeskaermen af.)

GREGERS.
De vil ikke forsta mig, fru Ekdal. Nej, nej; for Dem skal
der vel tid til--. Men du selv da, Hjalmar? Du ma da vel ha
ta't en hojere indvielse af det store opgor.

HJALMAR.
Ja naturligvis har jeg det. Det vil sige,--sadan pa en
made.

GREGERS.
For der er da vel ikke noget i verden, som kan lignes med
det, at ha' tilgivelse for en fejlende og lofte hende op til
sig i kaerlighed.

HJALMAR.
Tror du en mand sa let forvinder den beske drik, jeg nys har
tomt?

GREGERS.
Nej, en almindelig mand; det kan sa vaere. Men en mand som du
--!

HJALMAR.
Ja, herre gud, jeg ved det nok. Men du ma jage pa mig,
Gregers. Der skal tid til, ser du.

GREGERS.
Du har meget af vildanden i dig, Hjalmar.

(Relling er kommen ind gennem gangdoren.)

RELLING.
Se sa; er nu den vildanden pa faerde igen?

HJALMAR.
Grosserer Werles vingeskudte jagtbytte, ja.

RELLING.
Grosserer Werles--? Er det ham, I snakker om?

HJALMAR.
Om ham og--os andre.

RELLING (halvhojt til Gregers).
Gid fanden havde Dem!

HJALMAR.
Hvad er det, du siger?

RELLING.
Jeg yttrer et inderligt onske om, at kvaksalveren vilde
forfoje sig pa hjemvejen. Blir han her, sa er han mand for
at forkluddre jer begge to.

GREGERS.
De to forkluddres ikke, herr Relling. Om Hjalmar vil jeg nu
ikke tale. Ham kender vi. Men ogsa hun har visselig pa
bunden af sit vaesen noget trovaerdigt, noget vederhaeftigt--

GINA (graedefaerdig).
Sa skulde De bare lad't mig ga for den jeg var da.

RELLING (til Gregers).
Er det naesevist at sporge om, hvad det er, De egentlig vil
her i huset?

GREGERS.
Jeg vil grundlaegge et sandt aegteskab.

RELLING.
Sa De synes ikke, Ekdals aegteskab er godt nok, som det er?

GREGERS.
Det er visst et lige sa godt aegteskab, som sa mange andre,
desvaerre. Men et sandt aegteskab er det endnu ikke ble't.

HJALMAR.
Du har aldrig havt oje for det ideale krav, du Relling.

RELLING.
Sludder, gutten min!--Med forlov, herr Werle; hvor mange-
-bare sa pa en slump--hvor mange sande aegteskaber har De
set i Deres liv?

GREGERS.
Jeg tror knapt, jeg har set et eneste et.

RELLING.
Ikke jeg heller.

GREGERS.
Men jeg har set sa utallige aegteskaber af den modsatte
slags. Og jeg har h