Nogen har det pa
en vis og andre pa en anden.

FRU SORBY.
Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette sig pa den
vis, som jeg har gjort. Og Werle har heller ikke lagt
dolgsmal pa noget for sit vedkommende. Se, det er det, som
naermest har knyttet os sammen. Nu kan han sidde og snakke
med mig sa abent som et barn. Det har han aldrig havt
lejlighed til for. Han, den sunde livskraftige mand, fik
hele sin ungdom og alle sine bedste ar igennem ikke hore
andet end straffepraekener. Og mangen gang drejed de praekener
sig on de mest indbildte forgaelser,--efter hvad jeg har
lad't mig sige.

GINA.
Ja, det er rigtignok sa sandt, som det er sagt.

GREGERS.
Hvis fruerne vil ind pa de enemaerker, sa er det bedst jeg
gar.

FRU SORBY.
De kan gerne bli' for den sags skyld. Jeg skal ikke sige et
ord mere. Men jeg vilde, De skulde ha' rede pa, at jeg ikke
har faret med fortielser eller nogen slags underfundighed.
Det kan kanske synes, at det er en svaert stor lykke, jeg
gor; og det er det jo ogsa pa en made. Men jeg mener
alligevel, at jeg ikke tar imod mere end jeg gir. Jeg skal
visst aldrig svigte ham. Og tjene og nytte ham som ingen
anden, det kan jeg nu, da han snart blir hjaelpelos.

HJALMAR.
Blir han hjaelpelos?

GREGERS (til fru Sorby).
Ja, ja, tal nu ikke om det her.

FRU SORBY.
Det nytter ikke at skjule det laenger, sa gerne han end vil.
Han blir blind.

HJALMAR (studser).
Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir han blind, han
ogsa?

GINA.
Det blir jo sa mange.

FRU SORBY.
Og en kan vel taenke sig, hvad det vil sige for en
forretningsmand. Na, jeg skal prove pa at bruge mine ojne
for ham sa godt jeg kan. Men nu tor jeg ikke bli' laenger;
jeg er sa opkavet i denne tid.--Ja, det var det, jeg
skulde sige Dem, Ekdal, at hvis der var noget, som Werle
kunde tjene Dem med, sa skulde De bare henvende Dem til
Graberg.

GREGERS.
Det tilbud vil Hjalmar Ekdal visst betakke sig for.

FRU SORBY.
Ja sa-, jeg synes da ikke, at han for i tiden--

GINA.
Jo, Berta, nu behover ikke Ekdal at ta' nogen tingen fra
grosserer Werle.

HJALMAR (langsomt og med vaegt).
Vil De hilse Deres tilkommende mand fra mig og sige, at jeg
i den naermeste fremtid agter at ga til bogholder Graberg--

GREGERS.
Hvad! Kan du ville det?

HJALMAR.
--ga til bogholder Graberg, siger jeg, og forlange en konto
over det belob, jeg skylder hans principal. Jeg vil betale
denne aeresgaeld--; ha-ha-ha, det skal kaldes en aeresgael