INA.
A nej, Berta; blev det da endelig!

RELLING (dirrer lidt i stemmen).
Dette her er da vel aldrig sandt?

FRU SORBY.
Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt.

RELLING.
Vil De gifte Dem nu igen?

FRU SORBY.
Ja, det blir nok til det. Werle har lost kongebrev, og sa
turer vi brylluppet i al stilhed oppe pa vaerket.

GREGERS.
Sa far jeg vel onske Dem til lykke da som en god stedson.

FRU SORBY.
Tak skal De ha', hvis De mener noget med det. Og jeg haber
da det, at det skal bli' til lykke bade for Werle og for
mig.

RELLING.
Det kan De trostig habe. Grosserer Werle drikker sig aldrig
fuld,--sa vidt jeg ved da; og han bruger visst ikke at
skamsla sine koner heller, slig, som salig hestedoktoren
gjorde.

FRU SORBY.
A lad nu Sorby ligge, der han ligger. Han havde samaend sine
gode sider, han ogsa.

RELLING.
Grosserer Werle har vel de sider, som bedre er, kan jeg tro.

FRU SORBY.
Han har i al fald ikke sloset bort det bedste i sig. Den
mand, som det gor, han far ta' folgerne.

RELLING.
Ikveld gar jeg ud med Molvik.

Fr'u Sorby.
Det skulde De ikke, Relling. Gor ikke det;--for min skyld.

RELLING.
Der er ikke andet for. (til Hjalmar.) Vil du vaere med, sa
kom.

GINA.
Nej tak. Ekdal gar ikke med pa den slags apartementer.

HJALMAR (arrig, halvhojt).
A sa ti da!

RELLING.
Farvel, fru--Werle.

(gar ud germem gangdoren.)

GREGERS (til fru Sorby).
Det lader til, at De og doktor Relling kender hinanden
temmelig noje.

FRU SORBY.
Ja, vi har kendt hinanden i mange ar. Det kunde samaend
engang ha' ble't til noget af hvert imellem os to.

GREGERS.
Det var sagtens godt for Dem, at det ikke blev.

FRU SORBY.
Ja det ma De nok sige. Men jeg har altid ta't mig i vare for
at ga efter indskydelser. En kvinde kan da ikke kaste sig
rent vaek heller.

GREGERS.
Er De slet ikke det mindste raed for, at jeg skal la' min far
fa et nys om dette gamle bekendtskab?

FRU SORBY.
De kan da vel taenke, at jeg har sagt ham det selv.

GREGERS.
Sa?

FRU SORBY.
Deres far ved hver eneste smule, som folk med nogen sandhed
kunde falde pa at sige om mig. Alt sligt har jeg sagt ham;
det var det forste, jeg gjorde, da han lod sig maerke med, at
han havde hensigter.

GREGERS.
Da er De mere end almindelig abenhjertig, synes jeg.

FRU SORBY.
Abenhjertig har jeg altid vaeret. Det kommer vi fruentimmer
laengst med.

HJALMAR.
Hvad siger du til det, Gina.

GINA.
A, vi fruentimmer er nu sa forskellige, vi.