anstraengende tur sammen,
Gregers og jeg.

GINA.
Det skulde du ikke gore, Ekdal; for det er du ikke vant til.

HJALMAR.
Hm; der er mangt og meget, som en mand far vaenne sig til i
denne verden, (driver nat omkring.) Har her vaeret nogen,
mens jeg var ude?

GINA.
Ikke andre end de to kaeresterne.

HJALMAR.
Ingen nye bestillinger?

GINA.
Nej, idag ikke.

HEDVIG.
Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far.

HJALMAR.
Gid det var sa vel; for imorgen taenker jeg at ta' fat med
hele mit alvor.

HEDVIG.
Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad det er for en dag
imorgen?

HJALMAR.
Na, det er jo sandt--. Ja, sa iovermorgen da. Herefter vil
jeg gore al ting selv; jeg vil vaere ganske alene om hele
arbejdet.

GINA.
Nej men hvad skal da det vaere til, Ekdal? Det er jo bare at
gore dig livet surt. Jeg passer nok fotograferingen, jeg; og
sa blir du ved at stelle med opfindelsen.

HEDVIG.
Og sa med vildanden, far,--og med alle honsene og
kaninerne og--!

HJALMAR.
Snak ikke til mig om det tojeri! Fra imorgen af saetter jeg
aldrig mere min fod der inde pa loftet.

HEDVIG.
Ja men, far, du lovte, mig jo, at imorgen skulde der bli'
tilstelning--

HJALMAR.
Hm, det er sandt. Na, sa fra iovermorgen da. Den fordomte
vildanden skulde jeg helst ha' lyst til at vri' halsen om
pa!

HEDVIG (skriger).
Vildanden!

GINA.
Nu har jeg da aldrig hort sligt!

HEDVIG (rusker i ham).
Nej men, far,--det er jo min vildand!

HJALMAR.
Derfor gor jeg det heller ikke. Jeg har ikke hjerte til det,
--ikke hjerte til det for din skyld, Hedvig. Men jeg foler
sa inderlig dybt, at jeg burde gore det. Jeg burde ikke tale
under mit tag en skabning, som har vaeret i de haender.

GINA.
Men, herre gud, fordi om gamlefar har fat den af denne her
sjofle Pettersen, sa--

HJALMAR (driver omkring).
Der er visse krav--. Hvad skal jeg kalde de krav? Lad mig
sige--ideale krav,--visse fordringer, som en mand ikke
kan saette til side, uden at han tar skade pa sin sjael.

HEDVIG (gar efter ham).
Men taenk, vildanden,--den stakkers vildanden!

HJALMAR (standser).
Du horer jo, jeg skaner den--for din skyld. Der skal ikke
krummes et har pa--; na, som sagt, jeg skaner den. For der
er jo ogsa storre opgaver, end som sa, at ta' fat pa. Men nu
skulde du ga ud lidt, som du plejer, Hedvig; nu er det sa
passelig skummert for dig.

HEDVIG.
Nej, jeg bryr mig ikke om at ga ud nu.

HJALMAR.
Jo, gor det; jeg synes, du myser sa med ojnene;