du har ikke
godt af alle disse dampene her inde. Her er dump luft under
dette tag.

HEDVIG.
Ja, ja da, sa lober jeg ned kokkentrappen og gar indover en
liden stund. Kaben og hatten--? A, det ligger inde hos mig
selv. Far,--du ma da endelig ikke gore vildanden noget
ondt, mens jeg er ude.

HJALMAR.
Ikke en fjaer skal der ribbes af dens hode. (trykker hende
til sig.) Du og jeg, Hedvig,--vi to--! Na, ga bare, du.

(Hedvig nikker til foraeldrene og gar ud gennem kokkenet.)

HJALMAR (gar omkring uden at se op).
Gina.

GINA.
Ja?

HJALMAR.
Fra imorgen af--eller, lad os sige fra iovermorgen af--
kunde jeg ha' lyst til at fore husholdningsbogen selv.

GINA.
Vil du nu fore husholdningsbogen ogsa?

HJALMAR.
Ja, eller ta' rede pa indkomsterne i al fald.

GINA.
A gud hjaelpe os, det er nok snart bestilt.

HJALMAR.
En skulde ikke tro det; for jeg synes, du far pengene til at
straekke sa maerkvaerdig langt. (standser og ser pa hende.)
Hvorledes gar det til?

GINA.
Det er fordi jeg og Hedvig behover sa lidet.

HJALMAR.
Er det sandt, at far blir sa rundelig betalt for den
arkskrivningen hos grosserer Werle?

GINA.
Jeg ved ikke, om det er sa rundelig. Jeg kender ikke prisen
pa sligt noget.

HJALMAR.
Na, hvad far han da sa omtrent? Lad mig hore!

GINA.
Det er sa forskelligt; det blir vel omtrent det, han koster
os, og sa en liden lommeskilling.

HJALMAR.
Det han koster os! Og det har du ikke sagt mig for!

GINA.
Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo sa glad, fordi du
trodde, at han fik altingen af dig.

HJALMAR.
Og sa far han det fra grosserer Werle!

GINA.
A ja, grossereren har da nok at ta' af, han.

HJALMAR.
Lad mig fa lampen taendt!

GINA (taender).
Og sa kan vi jo ikke vide, om det er grossereren selv; det
kan jo godt vaere Graberg--

HJALMAR.
Hvorfor kommer du med den udflugten om Graberg?

GINA.
Nej jeg ved ikke; jeg taenkte bare--

HJALMAR.
Hm!

GINA.
Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det skriveriet.
Det var jo Berta, den tid hun kom i huset.

HJALMAR.
Jeg synes, du 'skaelver sa i stemmen.

GINA (saetter skaermen pa).
Gor jeg?

HJALMAR.
Og sa ryster du pa haenderne. Eller er det ikke sa?

GINA (fast).
Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gat
og snakket om mig?

HJALMAR.
Er det sandt,--kan det vaere sandt, at--at der var et
slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du
tjente der i huset?

GINA.
Det er ikke sandt. Ikke deng