du er da ikke nogen trael heller.

EKDAL.
Og sa var det dette her andet derinde--

HJALMAR.
Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke
op for dig?

EKDAL.
Vilde rigtig ikke vaere af vejen.

HJALMAR (rejser sig).
For sa havde vi det fra handen.

EKDAL.
Just sa, ja. Skal jo vaere faerdig til imorgen tidlig. For det
er jo imorgen? Hm?

HJALMAR.
Ja visst er det imorgen.

(Hjalmar og Ekdal skyver hver sin halvdor til side.
Morgensolen skinner derind gennem taggluggerne; nogle duer
flyver frem og tilbage, andre gar og kurrer pa stilladserne;
honsene kagler en gang imellem laengere inde pa loftet.)

HJALMAR.
Na, sa far du ga ivej da, far.

EKDAL (gar indenfor).
Kommer ikke du med?

HJALMAR.
Jo, ved du hvad,--jeg tror naesten--(ser Gina i
kokkendoren.) Jeg? Nej, jeg har ikke tid; jeg ma arbejde.--
Men sa var det mekanismen--

(Han traekker i en snor; indefra glider ned et forhaeng, hvis
nedre del bestar af en stribe gammel sejldug, resten,
oventil, af et stykke udspaendt fiskegarn. Loftsgulvet er
saledes ikke laenger synligt.)

HJALMAR (gar hen til bordet).
Se sa; nu kan jeg da vel fa sidde i fred en stund.

GINA.
Skulde han nu der ind og grassere igen?

HJALMAR.
Var det kanske bedre, om han havde rendt ned til madam
Eriksen? (saetter sig.) Er det noget, du vil? Du sa' jo--

GINA.
Jeg vilde bare sporge, om du tror, vi kan daekke
frokostbordet her?

HJALMAR.
Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen sa tidlig?

GINA.
Nej, jeg venter ikke andre end de to kaeresterne, som skal
sidde sammen.

HJALMAR.
Fanden, at ikke de kunde sidde sammen en anden dag!

GINA.
Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til efter middag, nar
du sover.

HJALMAR.
Na, sa er det jo bra'. Ja, sa spiser vi her.

GINA.
Ja ja da; men det haster ikke med at daekke endnu; du kan
godt bruge bordet en stund til.

HJALMAR.
A jeg synes, du ser, jeg sidder her og bruger bordet alt det
jeg kan!

GINA.
For sa er du fri siden, ser du.

(gar ud i kokkenet igen.)

(kort ophold.)

EKDAL (i loftsdoren, indenfor garnet).
Hjalmar!

HJALMAR.
Na?

EKDAL.
Er raed, vi kommer til at flytte vandtrauget lige vel.

HJALMAR.
Ja, det er jo det, jeg har sagt hele tiden.

EKDAL.
Hm--hm--hm.

(gar fra doren igen.)

HJALMAR (arbejder lidt, skotter mod loftet og rejser sig
halvt).

(Hedvig kommer ind fra kokkenet.)

HJALMAR (saetter sig hurtig ned igen).
Hvad er det du vil?

HEDVIG.
Jeg vilde bare ind