.

GREGERS.
Nej, nej, gor ikke det; jeg vil heller vente lidt.

(saetter sig i sofaen.)

HEDVIG.
Her er sa uryddigt--(vil ta' fotografierne bort.)

GREGERS.
A lad bare ligge. Er det billeder, som skal gores i stand?

HEDVIG.
Ja, det er lidt, jeg skulde hjaelpe far med.

GREGERS.
Lad endelig ikke mig forstyrre Dem.

HEDVIG.
A nej.

(Hun flytter sagerne hen til sig og saetter sig til at
arbejde; Gregers ser imens pa hende i taushed.)

GREGERS.
Har vildanden sovet godt i nat?

HEDVIG.
Jo tak, jeg tror visst det.

GREGERS (vendt mod loftsrummet).
Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igar i
maneskin.

HEDVIG.
Ja, det kan vaere sa svaert forskelligt. Om morgenen ser det
anderledes ud end om eftermiddagen; og nar det regner, ser
det anderledes ud, end nar det er godt vejr.

GREGERS.
Har De lagt maerke til det?

HEDVIG.
Ja, for det ser en jo.

GREGERS.
Holder De ogsa gerne til der inde hos vildanden?

HEDVIG.
Ja, nar det lar sig gore, sa--

GREGERS.
Men De har sagtens ikke sa megen fritid; De gar vel pa
skolen.

HEDVIG.
Nej, ikke nu laenger; for far er raed, jeg skal fordaerve
ojnene.

GREGERS.
Na, sa laeser han altsa selv med Dem.

HEDVIG.
Far har lovet, at han vilde laese med mig; men han har ikke
fat tid til det endnu.

GREGERS.
Men er der da ikke nogen anden, som hjaelper Dem lidt?

HEDVIG.
Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig,
rigtig--sadan--

GREGERS.
Er han fuld da?

HEDVIG.
Han er visst det.

GREGERS.
Na, sa har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er
det vel som en verden for sig selv, der,--kan jeg taenke?

HEDVIG.
Sa rent for sig selv. Og sa er der sa mange underlige ting.

GREGERS.
Sa?

HEDVIG.
Ja, der er store skabe med boger i; og i mange af de bogerne
er der billeder.

GREGERS.
Aha!

HEDVIG.
Og sa er der et gammelt skatol med skuffer og klaffer i, og
et stort ur med figurer, som er til at komme frem. Men det
uret gar ikke laenger.

GREGERS.
Tiden er altsa gat ista derinde--hos vildanden.

HEDVIG.
Ja. Og sa er der gamle farveskrin og sligt noget; og sa alle
bogerne.

GREGERS.
Og de bogerne laeser De vel i?

HEDVIG.
A ja, nar jeg kan komme til. Men de fleste er pa engelsk; og
det skonner jeg ikke. Men sa ser jeg pa billederne.--Der
er en svaert stor bog, som heder "Harrysons History of
London"; den er visst 100 ar gammel; og den er der sa
umadelig mange billeder i. Foran star afbildet doden med et
ti