The Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net

Title: Ludvigsbakke

Author: Herman Bang

Release Date: January 25, 2004 [EBook #10829]

Language: Danish

Character set encoding: ASCII

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUDVIGSBAKKE ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed
Proofreaders

LUDVIGSBAKKE

AF

Herman Bang

I TAKNEMMELIG ERINDRING

OM

EMIL BJERRING

_"Men jeg synes undertiden, det er, som det var en anden, der lagde
Tallene sammen."_

EN HIDTIL UTRYKT FORTALE

[Det havde oprindelig vaeret Herman Bangs Hensigt at tilegne Ludvigsbakke
til de Sygeplejersker, der havde vaeret gode og kaerlige imod ham under et
sorgeligt og pinagtigt Hospitalsophold. Men saa dode netop hans trofaste
Ven, Redaktor Emil Bjerring, og han tilegnede Bogen hans Minde. Men det
oprindelige smukke og for Bang meget ejendommelige Tilegnelses-forord
opbevaredes af Forlagsboghandler Lybecker, der nu har stillet det til
Disposition For denne Minde-udgave].

* * * * *

PAVILLON I.

... _"Er ikke det et af Digterens Maal: at give deres Klage Ord, som
aldrig klagede?...."

Til Plejerskerne.

Denne Bog vender kun hjem til det Sted, hvor den fodtes. Dens Fortaelling
er spiret af en eneste Erindring og den er vokset ved den.

Under Hospitalets lange Naetter uden Sovn stod Doren aaben til den lille
Forstue. Derude sad Plejerskerne ved deres Traebord. Lige overfor
hinanden arbejdede de stille ved det faelles Lys. De vekslede ingen Ord.
Men paa en Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og
begge saa de tavse ind i Lyset med et langt Blik--Ojne, der sogte
fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte
Erindringer....

Saadan sad de en Stund med Panderne loftede mod Lyset.

Og over deres Ansigt floj den samme Skygge af en Vaagnen; en Stonnen
kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt....

Men hine to Kvindeansigter--aa dagligdags Ansigter med bortstroget

Haar fra lidt kantede Tindinger--var forblevet i en Sygs Erindring og
Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og
fik