t nyt, det!

WERLE.
Hvor tor du tale i den tone!

GREGERS.
Nar har her vaeret familjeliv? Aldrig sa laenge jeg kan
mindes. Men nu har man sagtens behov for en smule af den
slags. For det vil jo unaegtelig ta' sig godt ud, nar det kan
fortaelles, at sonnen--pa pietetens vinger--er ilet hjem
til den aldrende faders brudgomsfest. Hvad blir der sa igen
af alle rygterne om, hvad den stakkers afdode matte lide og
doje? Ikke et fnug. Hendes son slar dem jo til jorden.

WERLE.
Gregers,--jeg tror ikke, der findes den mand i verden, der
er dig sa meget imod som jeg.

GREGERS (sagte).
Jeg har set dig pa for naert hold.

WERLE.
Du har set mig med din mors ojne. (saenker stemmen lidt.) Men
du skulde huske pa, at de ojne var--omtaget en gang
iblandt.

GREGERS (baevende).
Jeg forstar, hvad du sigter til. Men hvem baer' skylden for
mors ulykkelige svaghed? Det gor du og alle disse--! Den
sidste af dem var dette fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev
makket sammen med, da du ikke laenger--a!

WERLE (traekker pa skuldrene).
Ord til andet, som om jeg horte din mor.

GREGERS (uden at agte pa ham).
--og der sidder han nu, han med sit store troskyldige
barnesind midt i bedraget,--lever under tag sammen med en
slig en, og ved ikke, at det, han kalder sit hjem, er bygget
pa en logn! (et skridt naermere.) Nar jeg ser tilbage pa al
din faerd, da er det, som om jeg sa ud over en slagmark med
knuste menneskeskaebner langs alle vejene.

WERLE.
Jeg tror naesten, at kloften er for bred imellem os to.

GREGERS (bukker behersket).
Det har jeg observeret; og derfor tar jeg ogsa min hat og
gar.

WERLE.
Gar du! Ud af huset?

GREGERS.
Ja. For nu ojner jeg endelig en gang en opgave at leve for.

WERLE.
Hvad er det for en opgave?

GREGERS.
Du vilde bare le, ifald du horte det.

WERLE.
En ensom mand ler ikke sa let, Gregers.

GREGERS (peger ud mod baggrunden).
Se, far,--der leger kammerherrerne blindebuk med fru
Sorby.--God nat og far vel.

(Han gar ud i baggrunden til hojre. Latter og lojer hores
fra selskabet, der kommer til syne i den ydre stue.)

WERLE (mumler hanligt efter Gregers).
He--! Stakker,--og sa siger han, at han ikke er
overspaendt!

* * * * *

ANDEN AKT.

(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet, der er temmelig stort, ses
at vaere et loftvaerelse. Til hojre er der-skratag med store
glasruder, halvt tildaekkede af et blat forhaeng. Oppe i
hjornet til hojre er indgangsdor