det.
WERLE (slipper hendes arm og forer handen over ojnene).
Jeg tror naesten, De har ret i det.
(Pettersen og lejetjener Jensen kommer med
praesesenterbraetter.)
FRU SORBY (til gaesterne i den anden stue).
Vaer sa god, mine herrer; hvis nogen vil ha' et glas punsch,
sa ma han umage sig her ind.
DEN FEDE HERRE (kommer hen til fru Sorby).
Men herre gud, er det sandt, at De har ophaevet den
velsignede rogefrihed?
FRU SORBY.
Ja, her, pa grossererens enemaerker, er den forbudt, herr
kammerherre.
DEN TYNDHAREDE HERRE.
Nar har De indfort disse skaerpede bestemmelser i cigarloven,
fru Sorby?
FRU SORBY.
Efter forrige diner, herr kammerherre; for da var her visse
personer, som tillod sig at ga over stregen.
DEN TYNDHAREDE.
Og det tillades ikke at ga en liden smule over stregen, fru
Berta? Virkelig aldeles ikke?
FRU SORBY.
Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle.
(De fleste af gaesterne har samlet sig i grossererens
vaerelse; tjenerne byder punschglassene om.)
WERLE (til Hjalmar, henne ved et bord).
Hvad er det, De star og studerer pa, Ekdal?
HJALMAR.
Det er bare et album, herr grosserer.
DEN TYNDHAREDE (som driver omkring).
Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem.
DEN FEDE HERRE (i en laenestol).
Har De ikke taget nogen med af Deres egne?
HJALMAR.
Nej, jeg har ikke.
DEN FEDE HERRE.
Det skulde De ha' gjort; det er sa godt for fordojelsen
saledes at sidde og se pa billeder.
DEN TYNDHAREDE.
Og sa gir det jo altid en skaerv til underholdningen, ser De.
EN NAERSYNT HERRE.
Og alle bidrag modtages med taknemmelighed.
FRU SORBY.
Kammerherrerne mener, at bedes man til middag, sa skal man
ogsa arbejde for foden, herr Ekdal.
DEN FEDE HERRE.
I et godt madhus er det en ren fornojelse.
DEN TYNDHAREDE.
Herre gud, nar det gaelder kampen for tilvaerelsen, sa--
FRU SORBY.
Det har De ret i!
(de fortsaetter under latter og spog.)
GREGERS (sagte).
Du ma snakke med, Hjalmar.
HJALMAR (med en vridning).
Hvad skal jeg snakke om.
DEN FEDE HERRE.
Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer ma anses som en
forholdsvis sund drik for maven?
WERLE (ved kaminen).
Den Tokayer, De fik idag, tor jeg i al fald trygt indesta
for; den er fra en af de aller-aller fineste argange. Ja,
det forstod De da vel ogsa.
DEN FEDE HERRE.
Ja, den smagte maerkvaerdig delikat.
HJALMAR (usikker).
Er der nogen forskel pa argangene?
DEN FEDE HERRE (ler).
Nej, De er god!
WERLE (s
|