gnes kom ind i Dagligstuen med Skojterne paa Armen. Hun var meget
kort og sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun
havde saa staaet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav
sig til at graede.

-Hvad er der, Froken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og
lagde Armen om hende. Hvad er der dog?

Agnes Linde kaempede med Graaden, men den blev staerkere og staerkere.
Hun tog Katinkas Arm bort:

-Lad mig gaa her ind, sagde hun og gik hen mod Sovekamret.

Og der inde kastede hun sig saa ned paa Sengen og fortalte Katinka det
altsammen i en Strom: hvordan hun elskede Andersen, og han legede bare
med hende, og hun holdt det ikke ud.

Fra den Dag af havde Katinka vaeret Praestefrokenens Fortrolige.

Katinka var vant til at vaere "fortrolig". Hun havde ogsaa altid vaeret
det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle blodende Hjerter. Det laa
vel i hendes stille Vaesen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun
egnede sig saa godt til at hore paa andre.

Praestefrokenen kom naesten hver Dag, og hun blev hos Katinka timevis.
Det var det samme igen og igen: hendes Kaerlighed og ham. Og hver Dag
fortalte hun som noget nyt, hvad der var sagt de tusinde Gange.

Naar hun saa havde siddet og talt tre fire Timer og var kommet til at
graede tilsidst, pakkede Agnes sit Arbejde sammen:

-Jo, vi er saamaen et Par rare Hons, sagde hun som Slut.

Nu, da Foraaret var kommet, sad de nede ved Aaen.

Agnes talte, og Katinka horte til. Hun sad med Haenderne i Skodet og
saa' ud over Engene. Der blev sloret derude, og Lavningen lignede en
stor blaa So. Man saa' ikke, hvad der var So og hvad der var Himmel,
det var alt kun et daemrende blaat. Med Pilegrupperne som Oer i Havet.

Agnes fortalte om den forste Tid, da hun kom hjem fra Kobenhavn og
traf Andersen. Der var gaaet Maaneder, og hun vidste slet ikke, at hun
holdt af ham.

Katinka horte og horte ikke. Hun kendte Temaet og hun nikkede stille.

Men hun fik lidt efter lidt sin Del i den fremmede Kaerlighed. Hun
kendte den med alle dens Sindsbevaegelser. Hun delte dem, som var de
hendes egne. Der blev jo aldrig talt om andet.

Og alle Kaerlighedens Ord folte sig saa hjemme hos hende. Hendes Tanker
blev saa fortrolige med alt, hvad Kaerlighedens var--hos de to fremmede
Mennesker.

Naar hun havde fulgt Agnes Linde et Stykke paa Vej og var vendt
tilbage, kunde hun sidde halve Timer i Hyldelysthuset i Haven. Og alle
de Kaerligheds-Ord flod ligesom i L