ane over
Markerne.

-Tag Sjalet paa, sagde Huus, det er koldt.

Varsomt lagde han det blaa Sjal om Katinkas Skulder.

Lidt efter lidt gryede Dagen over Markerne.

* * * * *

-Der gi'es vel Frokost, sagde Bai. De var hjemme og stod utidige paa
Trappen i den graa Morgen.

-Ja, hvis du vil, sagde Katinka.

Men Huus maatte hjem. Det var den hoje Tid.

-Naa--sagde Bai--som De vil, han gabede og gik ind. Marie var slaebt af
med Kurvene.

Huus og Katinka blev alene. Hun laenede sig til Dorstolpen. De tav
lidt.

-Saa Tak for idag, sagde hun. Det kom sagte og usikkert.

-Som om det ikke var mig, der skulde takke. Det kom som et Udbrud, og
i et Nu havde Huus grebet hendes Haand og kysset den to Gange, tre
Gange med hede Laeber.

Og var tilvogns og borte.

-Hva' Pokker tog ham, sagde Bai og kom ud. Er han vaek?

Katinka stod paa samme Plet: Ja, sagde hun, han korte.

Hun stottede sig til Doren og gik stille ind.

* * * * *

Katinka sad ved det aabne Vindu. Dagen var brudt frem. Laerker og alle
Fugle jublede over den vide Eng. Der var fuldt af Sang og Sol og
Kvidren over de sommerlige Marker.

IV

Laenkehunden sov i den hede Gaard og lod sig ikke vaekke. Et Par skurede
Botter var stillet til Torring i Solen.

Katinka aabnede Gangdoren; man horte kun Fluernes Summen gennem de
lyse, kolige Stuer.

Hun gik ind gennem Havestuen ud i Haven. Der var ikke et Menneske og
ganske tyst. Paa Krocketplaenen laa Kugler og Koller forladte.
Rosenbuskene hang i Heden.

-Er det Dem, lille Fru Bai. Det kom halvsagte fra Lysthuset og Fru
Linde nikkede: Ja, Linde laeser jo Praeken.

-De er ude i Baghaven allesammen--Kiaers kom jo, et helt Laes med deres
Fremmede ... Og det er jo ubelejligt, naar Linde laeser Praeken....

-Er Kiaers her? sagde Katinka.

-Ja ... de kom her til Kaffe--de er i Baghaven--og den nye Doktor
ogsaa ... Og De, som har vaeret til Marked ... Huus fortalte om det.

-Ja--det var en dejlig Dag, sagde Katinka. Hun havde ondt ved at faa
Ordene frem, saadan bankede hendes Hjerte.

Gamle Pastor Linde kom frem i Havedoren. Han havde Lommetorklaede om
Hovedet. Lommetorklaederne kom frem hver Fredag Aften, naar Pastor
Linde begyndte at laese paa sin Praeken.

-Er det lille Fru Katinka, sagde han. Og De har det godt?

Gamle Pastor kom hen i Lysthusdoren. Han vilde hore om Markedet.

Katinka vidste knap hvad hun selv sagde. Mens hun