etter Karls paa Kaersholm.

-Dem fra Kaersholm, der var gift med Lundgaarder i to Led.

Og hun begyndte at fortaelle om Huus og om hans Moder, der var en
Lundgaard--af de Lundgaarder paa Falster--og om deres Gaard og om hans
Slaegt og om Faetter Karl paa Kaersholm og om den ganske Familje, mens
hun gik frem og tilbage.

Hun taendte Lys i Kokkenet og hun syslede med Roserne inde i Sovekamret
paa Sengen. Katinka sad stille i sin Krog og horte kun hans Navn, der
bestandig vendte tilbage.

Forste Gang, at hun horte hans Navn i alle de Uger.

-Men hvordan er han? sagde Frokenen. Hun kom ind og loftede Katten,
der sov, op af Laenestolen, og hun satte sig nedenfor Forhojningen med
Haenderne foldede over Katten i sit Skod.

Katinka begyndte at tale--nogle almindelige Ord, tovende, og som om
hun taenkte paa noget andet. Men saa tog det hende: at tale om ham, at
naevne hans Navn, at kunne naevne hans Navn.

Og hun fortalte om Julen og om det blaa Sjal og Nytaarsaften, da han
kom i Slaeden, og Vinternaetterne, naar de fulgte ham paa Vej under de
mange Stjerner....

-Ja, sagde Frokenen fra sin Stol, ja, det er rare Mennesker ... de
Huus'er.

Katinka blev ved at tale med daempet Stemme gennem Halvmorket, fra sin
Krog.

-Da Foraaret kom, hvordan han havde hjulpet hende i Haven; han havde
plantet Roserne ud; han kunde alting....

-Ja, sagde Frokenen, det er en rar Familje.

-Og Sommerdagene der kom--og Markedet ... alt fortalte hun om--

Frokenen var begyndt at nikke i sin Stol--Frokenen blev let sovnig,
naar hun skulde hore--og snart sov hun med Haenderne foldede over sin
Kat.

Katinka holdt inde og sad tavs. Udenfor blev Gassen taendt og lyste
Stuen op: Billederne paa Vaeggen, det gamle Uhr og Frokenen, som sov
med sin Kat paa Skodet og Hovedet ned paa Brystet.

Frokenen vaagnede og loftede Hovedet:

-Ja, sagde hun, han er et rart Menneske.

Katinka horte ikke, hvad hun sagde. Hun rejste sig blot for at gaa og
komme bort. Og ude i den friske Luft, langs Vejene bagom Byen, hvor
hun gik, var det kun som hendes Laengsel voksede for hvert eneste
Skridt.

* * * * *

Et Par Dage efter fik hun en Morgen Brev fra Bai. Det maerkeligste her
er gaaet for sig, skrev han, er med Huus. Forrige Uge rejste han til
Kobenhavn i Forretninger, sagde han. Og nogle Dage efter skrev han saa
til Kiaer, kan du taenke dig, at han bad ham lose ham fra hans Plads.
Han havde faaet Lejlighed til at rejse t