af den Spillen Theater, sagde Marie.

Katinka fik et langt Hosteanfald, mens hun sad paa Sengekanten.

-Luk Dorene, sagde hun.

Hun blev ved at hoste: Og Bentzen skal ind til Bordet, sagde hun.

-Naa, han kar vel faa aedt tidsnok, sagde Marie. Hun fik Klaederne af
Katinka og gik og bandte.

Svendsen sang igen derinde med en tyk Stemme:

Oh, min Charles, send mig dog et Brev--
Hvorhen du altid skrev--

Og der blev klirret med Glas: Stille, raabte Kiaer ... Stille--I
Gamlinger--Katinka havde ligget noget i Blund og vaagnede op. Det var
Bai.

-Det var den Hojtidelighed, sagde han. Han var hojmaelt af mange
Toddyer.

-Er de taget bort? sagde Katinka. Hvad er Klokken?

-Halvtre saamaen ... Den bli'r sen, naar man sidder saadan sammen i en
Klynge....

Han satte sig ned ved Sengen og snakkede vidt og bredt.

-Satan til Historier, han kunde, Svendsen--Fa'en til Geschichter ...
Han fortalte et Par og slog sig paa Laarene af Latter.

Katinka laa og braendte i Feber.

-Men Logn er 'et s'gu, sagde Bai til Slut.

Han fik et Anfald af Rorelse til Godnat og fortalte i Doren en sidste
Historie om Mortensens Mejerske....

-Ja, ja, du kan traenge til Ro, sagde han.

-Godnat.

-Godnat.

De naeste Dage blev det vaerre med Katinka. Doktoren kom et Par Gange om
Dagen.

-Satan til Historie, sagde Bai. Og hun holdt sig saa brav, Doktor,
til Fodselsdagen....

-Ja--nu holder hun sig ikke brav, Hr. Bai, sagde Doktoren.

Der maatte ingen komme ind til Katinka. Han skulde have fuldstaendig
Ro.

Madam Madsen fra Kroen kendte den Historie. Men man ku' vel muntre
hende, sku' hun tro, saa hun ikke laa der og gned Ojnene i Morke.

Madam Madsen kom ind til Sengen.

Der var morkt med nedrullede Gardiner. Hvem er det, sagde Katinka fra
Puderne.

-Det er mig, sagde Madam Madsen.

-Madam Kromadsen.

-Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand, der braendte.

-Naa--saa den er saa klejn, sagde Madam Madsen.

-Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden: Jeg har det ikke saa godt.

-Nej-j ... det ku' man ikke kalde det, sagde Madam Madsen vredt. Hun
sad og saa' paa Katinkas magre Ansigt i Morke.

-Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun.

-Det var vel lidt for meget....

-Ja, det var vist for meget, sagde Madam Madsen

Det kogte mer og mer op i hende, mens hun sad i det triste Morke foran
det stakkels blege Ansigt i sine Puder.

-Ja, det ku' man vel kalde det, sagde hun igen.

-Han havde ogsaa lig