er at Nielsen havde set paa
"Danseben" med Kiaer og Bai.

Nielsen hentede nogle rodmossede Piger, som drak Banko med dem og slog
"de to aeldre Herrer fra Provinsen" koket over Fingrene.

Bai sagde: "Pivain" og saadan aeldre Ord fra sine Lojtnantsdage.

De to horhaarede taalte aldrig noget. De sad halvlallende og sagde:

-Gamle Svineborster, og ravede Bai og Kiaer over Skuldrene.

De blev ved at drikke allesammen.

-Uf, dog, gamle Stovle.

-Vaek med Haenderne, Bai blev om af den megen Drikkelse.

... Bai vidste ikke, hvordan det gik til. Lojtnanterne var pludselig
forsvundne med de rodmossede....

-De er flojet, sagde Kiaer.

-De to Herrer sidder saa alene....

Det var en aeldre lille Dame, der stak sin Naese hen til Bordet....

* * * * *

Der var gaaet otte Dage.

Kiaer havde Forretninger om Formiddagen. Bai sov mest.

Kiaer kom kjem, ind paa Vaerelset.

-Hva', sover du, sagde han.

-Ja, man er s'gu uoplagt, sagde Bai og gned Ojnene, paa Sofaen.

-Hva' er Klokken?

-To.

-Saa maa vi afsted. Bai kom op af Sofaen. Satan til Strygebraedt, sagde
han. Han var om i alle Lemmer.

Han fik sig klaedt paa.

De skulde ud at se paa Gravsten. Bai vilde kobe Katinkas Gravsten i
Kobenhavn.

Han havde vaeret hos tre, fire Stenhuggere og havde ikke kunnet
bestemme sig.

Kiaer var lidt utaalmodig over at skulle drage rundt med ham mellem
alle de Sten.

-Det er jo smukt af dig, gamle Ven--det er jo meget smukt af dig....

-Men hun ligger s'gu lige godt.

Bai var halv rort, mens han gik rundt mellem alle disse Kors og Sojler
med Marmorduer og Englehoveder.

Idag maatte han bestemme sig, den sidste Dag.

Han tog et stort graat Kors med et Par Marmorhaender, der modtes til
Haandtryk under Livets Sommerfugl.

Bai stod laenge foran Korset med de to Haender og Sommerfuglen.

-Smuk Tanke, sagde han og forte Fingrene hen over Ojnene: Tro, Haab og
Kaerlighed.

Kiaer forstod ikke altid, hvad Bai mente, naar han sorgede.

-Ja, net Tanke, sagde han.

De var i det Kongelige om Aftenen.

Efter Theatret skulde de ud paa Broen.

-Jeg si'er s'gu Tak, sagde Kiaer, for at varme Baenke og vente paa det
Slaeng.

Kiaer gik hjem.

Bai drev af alene. De skulde s'gu ikke sige, han ikke havde holdt den
gaaende til Slut.

Han kom ind i Lokalet. Der var ingen af Banden kommen, og han satte
sig oppe paa Galleriet og ventede.

-Nej, Tak, han skulde ikke ha'e no'et ... En Soda.