sin Krog.
Ida-Yngst skrev altid i en underlig upaaklaedt Tilstand.
-Bosse-Sa har glemt sine Manschetter, sagde Enkefruen.
-Naa, sagde Bosse-Sa.
Bosse-Sa var i det hele derangeret.
-Han er her jo ikke, sagde Enkefruen.
Efter Bordet fik Bai sin Toddy til "Dagstelegrafen". Louise-AEldst
broderede. Enkefruen sad og saa' "omt".
-Det er som hjemme, De skal fole Dem. Det er blot det, vi vil.
Naar Bai var faerdig med Avisen, spillede Louise-AEldst. Hun sluttede
med en af Katinkas Smaamelodier.
-Den spillede hun, den kaere, sagde Enkefruen og saa' paa Portraettet:
Katinka hang med Immortelkrans under Spejlet over Sofaen.
-Ja, sagde Bai. Han sad med foldede Haender. Om Lampen, efter Toddyen,
folte Bai altid en mild Rorelse over sit "Savn".
Enkefruen forstod ham.
-Men man har det forklarede Minde, sagde hun. Og Gensynet.
-Ja.
Bai forte de to Fingre hen over Ojnene.
De talte om "den kaere Afdode", mens Bai fik sit andet Glas.
Lille-Jensen sad i Morke ved sit Vindu, for at hore, naar han gik.
Lille-Jensen var mest i Praestegaarden i den sidste Tid.
-Hos Abels holder de vist ikke af Forstyrrelse, sagde Lille-Jensen.
Froken Jensen var kommet meget paa Stationen de forste Uger efter
Dodsfaldet.
En Kvinde hjaelper, hvor hun kan, sagde hun paa Mollen.
-Ja, sagde Mollerens Frue.
Froken Helene strakte Benene fra sig og saa' paa sine Filttofler.
-Og den kaere Katinka--Froken Jensen kaldte hende Katinka efter hendes
Dod--har forvaent ham.
Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.
-Hvad nytter det med en Pige? sagde hun.
Hun kom efter Skoletid med Spaankurv og Bel-ami. Bel-ami havde egen
Kurv ved Kakkelovnen.
Hun gik lydlos om og lavede Livretter.
Naar Bordet var faerdigt, havde hun Tojet paa. Bai bad hende dog
endelig blive og spise det Stykke Smorrebrod med sig.
-Ja, hvis De hellere vil, at jeg bli'r, sagde Lille-Jensen.
-Det er jo ialfald et levende Vaesen, sagde hun beskedent.
Bel-ami kom igen paa Plads, og de spiste.
Lille-Jensen traengte sig ikke paa med Konversation. Hun sad hen som
den stille Deltagelse, mens Bai tog til sig af Livretterne. Han havde
begyndt at faa sin Appetit igen.
Efter Bordet spillede de en faamaelt Pique.
Klokken ti gik Froken Jensen.
-Jeg var ved Graven, sagde hun, med en Blomst.
Froken Jensen haegede Graven.
Hun horte Bel-ami hyle, mens hun gik hen ad Vejen hjem. Hun tog den
ikke op.
Froken Jensen gik i dybe Tanker
|