. Hun taenkte paa at saelge sin Skole.

Hun havde altid bedre passet til en Plads, hvor en Dame med Dannelse
var som Fruen i Huset.

-Men i de sidste to, tre Maaneder kom Froken Jensen ikke mere ret
meget paa Stationen.

Hun satte ikke Pris paa at blive regnet til de Paatraengende.

-Fru Abel forstod hun ganske simpelt ikke.

Om Aftenen sad hun ved Vinduet for at hore--om han i det hele slap
hjem.

-Graven plejer jeg, sagde hun paa Mollen.

* * * * *

-Satan til Fruentimmer, saa de vimser. Kiaer viftede i Kontoret med sin
Hat, som vilde han holde Fluer vaek. Louise-AEldst var smuttet forbi ham
i Doren.

-Satan, saa der vimses, sagde Kiaer.

Kiaer skulde til Kobenhavn og vilde have Bai med.

-Traenger s'gu til 'et, gamle Dreng, traenger s'gu svaert til 'et....

-At faa Luft i Lungerne....

-Gamle Ungkarl....

-Ud paa Keglebanen, sagde han.

Bai kunde s'gu ikke bestemme sig til det ... du--saa kort efter....

-Men traenge til Luft i Lungerne--kunde han jo nok.

Otte Dage efter rejste de. Fru Abel og Louise-AEldst pakkede Kuffert.

Bai strakte sig i Saedet og spaendte sine Armmuskler, da de rullede af.

-Paa Rejse, sagde den indiskrete. De krydsede ham paa en Station.

-En Junker-Svip ... To glade Unghaner ... Den indiskrete lo og
smaekkede Tungen ud med et Knald.

Bai sagde: Ja, vi ska' jo ind og se, hvordan den vrikker.

Han slog Kiaer paa begge Knaeene og sagde igen: Vrikker--du gamle....

De rullede af og vinkede til den indiskrete, som raabte efter dem.

De blev paa en Gang meget lystige, brugte droje Ord og klaskede sig op
og ned ad Benene:

-Saa gaar den en Gang igen, en Gang igen, sagde Bai.

-Hvad er vi til vi Mennesker, sagde Kiaer.

-Adam, du Gamle, sagde Bai.

De lo og snakkede. Kiaer var glad.

-Nu kender man dig igen, sagde han:--du gamle Lampepudser....

-Nu kender man dig.

Bai blev pludselig alvorlig:

-Ja, gamle Ven, sagde han, det har vaeret traurige Tider.

Han sukkede to Gange og laenede sig lidt tilbage i Saedet.

Saa sagde han igen i en glad Tone:

-Du--vi ta'r Nielsen.

-Hva'for en Nielsen, sagde Kiaer.

-En lille Flojtenant, du, Kender....

-Man ved jo ikke de nye Steder--gamle ... Saa' ham i Praestehuset ...
Rask Fyr ... Kender....

-Naar der ska' vaere Gilde....

De begyndte at gabe og blive mere stille; de sov ind hver paa sit Saede
og sov til Frederits.

Der drak de taet med Kognakker mod "Nattekulden".