-Satan--

Den indiskrete stod og saa' lidt paa den lille Stationsbygning: alt
laa som vanligt.

Saa vendte han sig og steg stille op paa Trinet.

Toget skjultes af Vintrens Taager over Markerne.

VII

Det var den forste Vinterdag. Hoj Luft og tyndt Snelag over den
letfrosne Jord.

Udenfor Kirken begyndte Maendene at samles, hojtidelige, med hoje
Silkehatte af mange Aargange. De hviskede i smaa Grupper, og en efter
en gik de hen og kiggede ned i den tomme Grav taet ved Muren.

Inde i Kirken gik fire fem lydlose Koner oppe om Kisten og folte
stille paa Kransene, Degnen og Lille-Jensen lagde Salmer paa
Pladserne.

De var faerdige: Og Nr. 753 af Salmebog ved Graven, sagde Lille-Jensen.

Lille-Jensen var som en Slags Bedemand ved "Lejligheden". Hun havde
straks overtaget Liget baade i Hjem og Kirke. "Institottet" havde haft
"Efteraarsferie" siden Dodsfaldet.

Froken Jensen saa' sig om i Kirken og gik op mod Kisten med Degnen:
Guirlanderne hang i regelrette Buer over Koret og Sorgefloret var
trukket som to Polser over Alterstagerne.

-Nydelig Kiste efter Aarstiden, sagde Degnen.

De stod og saa' paa Kransene.

-Det er en Forskel, sagde Degnen, han skod Skuldrene i Vejret og saa'
paa en Krans fra Abels.

-Ja, sagde Froken Jensen: der er ingen "Interesse".

Froken Jensen gik lidt bort og saa' provende paa Kisten:

-Ja, sagde hun: Jeg er glad, vi tog Egetrae.

-Det er, om jeg saa tor sige, ogsaa proprere for Liget, sagde Degnen.

Klokkerne begyndte at ringe, og Froken Jensen gik ud paa Kirkegaarden.
Hun hilste paa sine Elevere-Faedre og holdt Mandtal.

Bai kom ind ad Laagen med to Herrer med Fodposer; alle Hatte blev
loftet. Lille-Jensen trykkede Haand i Vaabenhuset.

Da alle var til Saede i Stolene, arriverede Familien Abel. Enkefruen
gik i Spidsen; hun saa' ud til at have skyndt sig. De to Kyllinger var
i Sorgeslor som to Enker.

Louise-AEldst lagde Vedbend-Kors paa Kisten.

Agnes sad ved Siden af Gamle Pastor. Hun horte ikke Sangen og slog
ikke Salmen op. Hun sad kun og stirrede med duggede Ojne paa den
dejlige Kones Kiste.

Sangen dode hen. Gamle Pastor stod op og gik frem.

Da Bai saa' ham staa der foran Kisten med foldede Haender, brast han i
Graad og hulkede.

Gamle Pastor ventede stille, med Ojnene paa Kisten. Stemmen lod kun
saa halvhojt, da han talte. Vintersol faldt ind ad Korvinduerne paa
Kiste og Blomster.

Gamle Pastor talte om de stille i Landet.

Stille var hun--st