dan noget sultanmaessigt over Bai.
Det kom maaske med Korpulencen.

-Tak min Pige, vi spiller ud, siger han igen.

Katinka saetter sig paa en Stol ved Bordet og venter. Gamle Pastor ser
hen paa Bai over det daekkede Bord til hans stille Kone. Katinka
stotter Hovedet i sin Haand.

-De, Borgmester, siger gamle Linde over til Bai.

Katinka rejser sig. Der var noget glemt paa Bordet ... Doren lukker
sig efter hende, og Gamle Pastor ser igen hen over det lyse Bord og
paa Bai, som holder Kortene over den kokette Begyndelse:

-Ja, Forstander, siger gamle Pastor, De er en lykkelig Mand i Deres
Hus.

Bagefter sidder de ved Maelkepunchen og Smaakagerne: Det er de gode
AEgtemaend, der holder af Sodt, siger Fru Linde: Bai vil have flere
Vanilliekranse frem af Kassen.

Og de gnasker videre rundtom Lampen.

-Vil De ikke spille lidt, siger Fru Linde.

-Eller synge os en--en af Agnes', siger gamle Pastor.

Katinka gaar hen til Klaveret. Og hun synger daempet med sin svage
Stemme Sangen om Marianna.

Gamle Pastor horer til med foldede Haender og Fru Linde lader
Strikketojet synke.

Under Gravens Graestorv sover
Stakkels Marianna--
Kommer Piger, graeder over
Stakkels Marianna.

-Tak, sagde gamle Pastor.

-Tak, lille Fru Bai, sagde Fru Linde.

Hun saa' ikke rigtig Maskerne, for hun havde faaet Ojnene torret.

Katinka blev siddende med Ryggen til de andre. Langsomt faldt Taarerne
fra hendes Kinder ned paa Tangenterne.

-Ja, Ungdommen nuomstunder har mange Ideer, sagde gamle Pastor. Han
saa' hen for sig og taenkte paa Agnes.

De rejste sig for at gaa og Fru Linde tog Toj paa i Sovekamret. De to
Lys for Spejlet var taendte. Der var saa lyst og hyggeligt med alt det
hvide om Sengen og Toiletspejlet.

-Ja, sagde Fru Linde, om vi fik Agnes at se i saadan et Hjem. Hun
snoftede endnu mens hun bandt sine Hattebaand.

-Jeg folger Pastorens, sagde Bai. Man maa ha'e lidt Motion....

-Ja, sagde Pastoren. Man maa rore sig efter den Aal i Gelee.

-Man spiser for godt paa Stationen. Mo'er har forbudt mig at saette min
Fod her om Lordagen.

-Jeg gaar ikke laenger, sagde Katinka og blev staaende i Doren.
Doktoren vil have, at jeg skal vaere forsigtig med min Hoste.

-Nej, gaa ind, Efteraaret er den vaerste Tid.

-Godnat, Godnat.

-Katinka gik ind. Hun tog et gammelt Brev fra Agnes frem, krollet og
forlaest, og hun lagde det under Lampen:

... Og saa havde jeg haabet at den forste Tid var vaerst, og