derne for Ansigtet og brast i Graad.

-Og som man saa vil laenges, sagde hun.

Hun graed laenge med Ansigtet i Haenderne. Saa lod hun Armene falde ned
paa Bordet. Hun saa' paa Katinka; den dejlige Kone sad bojet frem med
Haenderne i sit Skod; langsomt lob Taarerne ned ad hendes Kinder.

-Hvor De er god, sagde Agnes og rakte sig over mod hende ... Dejlige
Kone....

I den Uge, som kom, rejste Agnes Linde.

* * * * *

Familjen Abel var et rent Dueslag. Man gjorde sig forstaaelig i kaelne
S-Lyde og Smaahvin.

-Mig kalder han for Musse-Mor, sagde Enkefruen. Ja, #han# gi'er os
Navne.

Naar der var fremmede, hang de Forlovede matte over et Par Stole, til
en af dem sagde "Busse-Bisse", og de forsvandt bag Dorene.

-Det er deres Sprog, sagde Enkefruen. Deres Sprog var jo lidt
vanskeligt for fremmede.

Naar Visiterne skulde gaa, blev der raabt paa "Basse" og "Bosse" et
halvt Kvarter. De er vist i Haven, sagde Enkefruen. Basse og Bosse var
uafladelig i Haven, de gemte sig allevegne, hvor der var lidt taet
gront.

Naar Basse og Bosse kom frem, saa' de hojrode og fortumlede ud.

Louise-AEldst og det lille Mandfolk levede i Smaafaegtninger med Livtag.
Det lille Mandfolk gav hende Svogerkys og kildede hende bag Dorene.

I Selskab var de allesammen sovnige og sad i Krogene. Ved Bordet sagde
Enkefruen smaa sodladne "Busse" over til "sine tre". Hun vidste ikke
selv, hvad det betod.

Var de hjemme om Aftenen, blev der ikke taendt Lys.

-Vi holder Skumring, sagde Enkefruen, allesammen.

Det lille Mandfolk sad mellem Bosse og Lisse-Sa i Sofaen. Froken
Jensen og Enkefruen sagde en Gang imellem noget ud i Halvmorket. Henne
fra Sofaen smaaknirkede det. Saadan sad de hele Timer.

Naar Froken Jensen kom over til sig selv, kyssede hun sin Bel-ami paa
den kolde Snude.

Undertiden gik Basse og Bosse ned over Markerne til Aftentoget. De
gik op og ned langs Perronen og saa' hinanden ind i Ojnene; naar de
drejede, kyssede det lille Mandfolk Bosse-Sa paa Oret.

Katinka sad paa Perronbaenken med Huus' blaa Sjal om sig; naar Toget
var borte, horte hun de Forlovede gantes hjem over Markstien.

Katinka rejste sig og gik ind. Dagene blev korte, de maatte allerede
have Lys til The.

-Lampen, Marie, sagde hun.

Marie kom ind og stod med Lampen ved Klaveret. Lyset faldt paa
Katinkas lille smalle Ansigt og de hvide, gennemsigtige Haender, der
blev liggende paa de sidste Taster.

-Kald paa Bai til The