, sagde Katinka. Hun stottede sig til Klaveret
for at komme op fra Stolen. Hun var altid saa traet, som var der Bly i
hendes Ben.

De drak The og Bai fik Bladene til sin Toddy.

Katinka tog en Bog af Tasken. Det var bestandig de "nye" Boger: Agnes
og Andersen havde altid skaendtes om dem.

Bogen laa aaben under Lampen. Katinka kom aldrig laenger end tyve Sider
i den: Livet var det dog ikke og rigtig Digt ikke heller, der kunde
tage Tankerne vaek.

Hun tog sin Poesibog frem; hun havde skrevet "Marianna" ind med en
Datum. Og naar hun lagde Bogen ned igen, blev hun staaende foran
Skuffen, for hun lukkede. Den lille japanesiske Bakke laa pakket ind i
det gullige Brudeslor.

Hun gik ogsaa ud i Kokkenet. Hun havde sin Yndlingsplads paa
Huggeblokken i Krogen. Maria syede foran Taellelyset paa Bordet og lod
Munden gaa. Hun var en trofast Sjael, som ikke glemte gammel Kaerlighed.

Hun snakkede stadig om Huus Og saa ensomt som det nu var blevet.

Katinka sad tavs i sin Krog. En Gang imellem rystede hun, som hun
fros, og hun trykkede Armene fast ind mod sit Bryst.

Marie Pige blev ved at snakke med sit store rode Ansigt ind mod det
ensomme Lys.

-Vi skulde vel i Seng, sagde Bai og aabnede Doren.

-Ja, Bai....

-Godnat, Marie.

* * * * *

Efteraaret kom med tungsindige Taageslor over Markerne. Himlen laa lav
over Dage, der sneg sig i Halvmorke fra Nat til Nat.

-De maa tage Dem sammen, lille Frue, sagde den unge Doktor, De maa
mande Dem op.

-Ja, Doktor.

-Og gaa. De maa ha'e Bevaegelse. Det er Kraefterne, som er rent borte.

-Ja, Doktor, jeg skal nok gaa.

-Og ellers ikke no'et nyt? Doktoren rejste sig. Har De haft Brev fra
Froken Agnes?

-Ja--forleden.

-De taler om at Andersen soger bort....

-Jeg horte det, siger Katinka. Alle rejser herfra....

-Aa nej, lille Frue, der er ogsaa dem, der bliver....

-Ja, vi bliver, Doktor.

-Det er ikke rigtig godt med Fruen, siger Doktoren ude i Kontoret,
hvor han taender Cigar.

-Nej, Satan til Historie, siger Bai.

-Der er ingen Kraefter ... Naa, god Morgen, Forstander.

-Ja, Satans ... Naa, Morgen, Doktor.

-Du maa osse gaa, Tik, siger Bai, naar han kommer ind efter Godstoget.
Du gor heller ikke no'et for det.

Katinka gik. Hun sled sig frem over Markerne mod Vind og Vejr.

Hun gik ned til Annekset. Stakaandet hvilte hun sig paa
Staevningsstenen udenfor Kirken. Kirkegaarden laa flad og blomsterlos
bag den hvide Mur. Ku