Glasperler, spredt over Bladene. Katinka
kendte dem, Thora havde malet dem som ung Pige.

-Ja, man pynter op med de gamle Talanger, du, sagde Thora, hun kom
ind, mens Katinka saa' paa Rosene med Glasperlerne.

Kaptejnen aabnede Doren i Laerredsfrakke og Fliptoj: #Skal# der spises?
spurgte han.

-Vi har jo fremmede, Dahl, sagde Thora. Og Doren blev lukket. Dahl
tegner Kort du, sagde hun.

Kaptejnen kom til Syne igen i Lobefrakke. Meget kaert, meget kaert,
sagde han og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet. Naar Kaptejnen ikke
tegnede Kort eller kommanderede, havde han altid en Forfalds-Datum og
et langt Regnestykke i Hovedet. Det var Rester fra Lojtnantsdagene og
Bryllupsrejsen med de to Rhinpanoramaer.

Thora sad og snakkede en hel Maengde. Katinka taenkte paa, hvor hun dog
havde faaet nogle urolige Ojne, som saa gik til Doren, og saa til
Dahl, mens hun blev ved at pludre.

-Den er et Kvarter, sagde Kaptejnen.

-Drengene er ikke kommet, sagde Thora.

-Og derfor spiser vi ikke, sagde Kaptejnen. De maa vide, Fru Bai, det
er Drengene, som er Herrer i Huset.

Thora sagde ingenting. Kaptejnen satte sig paa en afsides Stol ved
Skrivebordet. Rygstykket faldt af.

-At den Stol dog aldrig kommer hen, sagde han.

-Ja--Dahl....

-Vi har nu ventet paa det et halvt Aar, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Han
bukkede let henimod hende. Det er saadan #Skik# her i Huset.

Drengene meldte sig ned ad Loftstrappen som den vilde Jagt.

-Der er de, sagde Thora. De gik ind i Spisestuen. Kaptejnen havde budt
Katinka Armen, Thora satte stille det nedfaldne Rygstykke op igen, saa
det stottede mod Vaeggen.

-Hvor har I vaeret? sagde Kaptejnen.

-Vi har badet, sagde Drengene. De havde roget en Time paa en
Groftekant og saa stukket Hovedet i et Vandfad.

-Disse er #mine#, sagde Thora. Og med mine mente hun en niaars Dreng
og tre vandkaemmede Smaapiger.

Kaptejnen spiste Natron til Maden og torrede efter hver Mundfuld
Napoleonsskaegget, der var vikset og velplejet i det traette Ansigt.

Kaptejnen talte om Lonningsforholdene ved Jaernbanen.

Drengene var fem Godsejerlomler, der sad i Realklasser. De kaldte
"mine fire" for "Tiggerungerne" og gav regelmaessigt den niaars
Buksevand. Forresten var de ret godmodige.

De aad som Ulve og sagde, at de var aldrig maette, undtagen "hjemme paa
Gaarden".

Den niaars sad med store, gammelkloge Ojne og saa' fra Drengene til
Thora.

-Der er Skaar paa Porcellaenet for at haedre de fremmede, sag