nd til ham, mens hendes Hjerte bankede.
De talte ikke mer. Det raslede i Busketterne nu og da, og Katinka for
sammen.
-Min lille Ven, min lille Ven, hviskede Huus som til et Barn. Katinkas
Haand skaelvede under hans.
Bai stod ved Enden af Gangen.
-Er I der, sagde han.
Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernhaengslet efter dem.
Ude i Alleen tog Bai Huus til Side:
-Det er s'gu dog en Skandale, sagde han ... at det skal
#eksistere#--en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Kiaer havde jo
sagt mig det ... hvordan det var--med de Rovere....
-Men jeg troede s'gu ikke, at det var muligt....
-Ikke en Gang at ha'e Folelse for Doden--Dodens Have--foj for
Satan....
-Man ka', Fanden ta'e mig, ikke en Gang vaere i Fred paa Baenkene....
Huus kunde have slaaet ham.
* * * * *
De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og ode. Hist og her
sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte.
Vaertshuslarm traengte ud i Gaden. Sovnige og duknakkede drev man parvis
hjem.
I Hotelporten kom Marie til Syne. Hun var sovndrukken og mat.
Katinka ventede ved Vognen. Rundtom blev der spaendt for og kort
afsted. "Nattergalene" sang hojt ud i Gaarden,
De kom til Saede. Bai vilde kore og sad med Marie.
Oh du--min Valdemar!
Jeg elsker dig....
-De holder ud, sagde Bai.
De korte gennem Natten; forbi Skoven; frem over de flade Marker.
Marie hang, sovende, krumbojet over Kurven i sit Skod. Huus og Katinka
sad tavse, stirrende ud i Egnen. Nu og da talte Bai.
-Hoho--mine Dyr--
-Naa--saa langsomt--
Og der blev stille som for.
Bai vilde ha'e "en Opmuntring" og fik purret til Marie, til hun fandt
en Portvinsflaske.
-Vil I ha'e? sagde han.
-Nej--Tak, sagde Huus.
-Det er s'gu Uret, Bai tog Flasken fra Munden. En Mave maa ha'e no'et
mod Nattekulden.
Bai tog en Slurk til. Det laerer man i Felten, sagde han.
Han begyndte at tale om Preusserne og Krigen.
-Godmodige Folk, sagde han, ta'et en for en--svaere AEdere--svaere
AEdedolke--men gode Hjerter--rigtig gode Hjerter--en for en--men i
#Korpset#--Satan staa i dem....
Ingen svarede. Marie nikkede igen.
Katinka onskede blot, at han dog vilde tie.
-Men svaere AEdere, sagde Bai igen.
Han begyndte at blive patriotisk og talte om gamle Danmark og et
blodigt Banner. Saa faldt han hen i tavse Betragtninger, da ingen
svarede.
Man horte kun Hestenes Larm i Seletojet. Nu og da galede en H
|