hans elskede Ansigt.

Et Par Piger kom for at tage af Bordet, og Katinka gik ud i Haven. De
skulde lege Skjul. Agnes var i Gang med "Elle--taelle ... Ni--ti"....

Gamle Pastor sagde Godnat. Det er jo Lordag, sagde han. Han modte Bai
oppe ved Laagen: Godaften, Stationsforstander ... ja, jeg maa til min
Praeken....

Louise-AEldst stod ved den store Jasminbusk. Der blev en Flyven og en
Gemmen bag alle Buske.

-Hun ser, hun ser, raabte en, som for forbi Jasminbusken.

Og saa blev der stille.

-Jeg #kommer#.

Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede Doren efter sig: hun var saa
traet. Og alle Ordene fra Bordet havde ligesom lagt sig om hende som en
stor og hjaelpelos Smerte.

Hun sad saadan stille, da Doren blev aabnet og lukket:

-Huus....

-Katinka--Katinka dog ... Det lod fortvivlet og i Graad; og han #rev#
hendes Haender til sig og kyssede dem og kyssede, mens han laa ned for
hendes Fodder.

-Ja, min Ven--ja, min Ven.

Katinka losnede sine Haender og stottede sig et Nu til hans Skulder,
mens han knaelede: Ja, Huus, ja.

Taarerne lob ned over hendes Kinder. Saa ubeskrivelig omt lod hun
Haanden glide gennem den hulkendes Haar:

-Aa--kaere Huus--Tiden vil mildne dette her ... De ...

-Naar De--hun tog Haenderne bort fra hans Haar og stottede sig til
Bordet--nu rejser ... og vi ikke ses mere....

-Ja--Huus--saadan som det jo #maa# vaere....

-Men jeg vil altid huske Dem--bestandig og altid....

Hun talte saa mildt med tusind sorgfulde Kaertegn i sin Stemme:
Katinka, sagde Huus, han loftede Ansigtet, der var badet i Graad.

Katinka saa' ned paa hans Ansigt, hvor hun elskede hvert Traek. Ojnene,
Munden, hans Pande--som hun aldrig mere skulde se; aldrig mere vaere
ham naer.

Hun gik et Skridt som for at gaa. Saa vendte hun om mod Huus, der stod
ved Bordet.

-Kys mig, sagde hun og lagde Hovedet ind til hans Bryst.

Han tog hendes Hoved mellem sine Haender og hviskede under Kys
bestandig hendes Navn.

-Ude i Haven floj og for de. Louise-AEldst styrtede gennem Noddegangen
efter den nye Doktor, saa hun naer havde revet Bai og Kiaer over Ende i
Gangen.

-Ja--vi var til Marked, sagde Bai, gemytlig Dag ... Saa' et Par kvikke
Pi'er i Skoven--flinke Pi'er i Stovlerne....

-Formelig #Pust#, gamle Kiaer.

-Huus sagde det, siger Kiaer.

-Huus, Bai stanser og taler halvdaempet, Huus--hvad sagde jeg? Aa, det
Menneske forstaar sig s'gu ikke no'et paa Fruentimmer....

-Han sad saa genert som en pillet Ky