ide af Egestammen.

Katinka havde taget Straahatten af og laenede Hovedet mod Traeet. Hun
sad og saa' op i Egen. Helt, helt oppe i Kronen faldt Solstraalerne
ind som dryppende Gulddraaber i det gronne ... og Fuglene sang inde i
Underskoven.

-Hvor her er smukt, hviskede hun og bojede Hovedet frem.

-Ja--her er smukt ... hviskede Huus igen. Han sad med Armene om sine
Knae og stirrede op i Kronen.

Det var saa stille. De horte begge Bais Aandedrag; et summende Insekt,
som de fulgte med Blikket op mod Kronens gronne; og Fuglene, der
kvidrede, saa naer, saa fjernere.

-Sover De? hviskede Katinka.

-Ja, sagde Huus.

De sad igen. Huus lyttede, rejste sig saa varsomt og gik frem. Ja, hun
sov. Hun saa' ud som et Barn med Hovedet paa Siden og Munden lidt
aaben til et Smil i Sovne.

Huus stod laenge og saa' paa hende. Saa vendte han stille tilbage til
sin Plads, og lykkelig, med Ojnene op i Egen, lyttede han til hendes
Sovn.

Da Marie-Pige vaekkede dem med nogle vaeldige "Hejda" til Kaffen, havde
Bai sovet AErgrelsen vaek med den gamle Portvin.

En Cognac gor godt i det Gronne, sagde han. En lille rar Cognac i det
Gronne.

Til den lille Cognac kunde Bai igen et Stykke Pundkage. Bai var en
staerkt forbrugende Natur.

-Dejlig Kage, sagde han.

-Det er Huus' Kage, sagde Katinka.

-Naa, ja, sagde Bai. Naar vi andre bare maa fortaere den....

Efter Kaffen korte de. Bai var traet af at have Tommerne, og han tog
Huus' Plads paa Bagsaedet hos Katinka. De var en Smule dosige
allesammen--den hede Sommersol stod paa, og Stov var der ogsaa paa
Vejen. Katinka sad og saa' paa Huus' Nakke, bred og dygtig brun af
Solen.

I Hotelgaarden var der taet med fraspaendte, forladte Vogne. Koner og
Piger, som lige var kommet af Agestolene, rystede Skorterne og fik
glattet sig. Til Kaelderstuen var alle Vinduerne slaaet op; den kogende
Punch gik rigeligt rundt til Kortenspillet. Et fistelstemmet Klaver
havde travlt med "min Valdemar" i Salslaengen bag de nedrullede
Gardiner.

-Det er en af Agnes', sagde Katinka.

-Det er Nattergalene, sagde Bai. Iaften maa vi ind og hore, hvordan de
kvidrer.

Katinka holdt sig taet til Salslaengen, da de gik. Men man saa
ingenting.

-Inte kikke, sagde Bai, Entre ved Kassen....

Inde bag Gardinerne begyndte en Kvinderost med Skrig at anraabe "min
Charles"....

--Oh min Charles--
send mig dog et Brev--

-Aa, sagde Katinka; hun blev staaende ved Vinduet og nikkede. Det er
den--