ed Uldtaepper. Froken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem
lidt livligere.

-De fordojer, Froken, sagde Bai i Klubtonen.

-Hva' gor de, sagde Froken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?
Froken Theodora tog Fordojelsen som en fornaermelse.

Hun slog Slangen om Halsen og kradsede den i Hovedet, saa den aabnede
Gabet og drev det til en Hvislen.

Froken Theodora kaldte den sin Kaeleunge og gemte den inde paa
Brystet. Froken Theodora var af Kaempedameomfang og i Pagedragt.

Slangen lod stille sin Hale daske mellem Frokenens Knae. Nussedyr,
sagde Froken Theodora.

-Kom, sagde Katinka, det er aekelt. Hun havde taget Huus' Arm i
Vaemmelsen.

-Ja, sagde Ejeren, der tog det for Angst og var smigret: Svaere Baester,
lille Dame ... Men hun har gjort det med Lover.

Katinka var ude:

-At man kan gore saadan no'et, sagde hun; det rystede gennem hende.

-Ja, sagde Bai og folte sagkyndig rundt. Ejeren havde opfordret "den
Herre" til at overbevise sig om, at Dyrene virkelig bevaegede sig "saa
godt som paa det blottede Legeme".

-Ja, sagde Bai, Kod er det....

"Slangedamen Froken Theodora" smilede forsonet, mens hun lagde sine
"Nussedyr" i Kasse.

-Ja, sagde Ejeren, hun har gjort det med Lover, min Herre.

-I otte Aar, min Herre, sagde Froken Theodora.

Huus og Katinka var henne over Torvet. Det begyndte at morkne saa
smaat, og alle Udraaberne hylede med Fortvivlelsens Iver omkap paa
Stilladserne.

-Nedsat Pris--nedsat Pris--min Dame, raabte Professoren ned til
Katinka, han torte Sveden af sig med "det saelsomme
Lommetorklaede"--tyve Ore med Kaereste....

Katinka gik hurtigere, saa Bai knap kunde indhente dem.

Folk begyndte at blive gladere. Slingrende Karleklynger lob syngende
ind paa Pigeraderne, som oploste sig med Hvin; og Parrene begyndte saa
smaat at kaeres langs ad Teltgaderne.

Der stod en svaer Stoj ud af Bevaertningsteltene og oppe fra den
brunojede, hvor Cognac'en gik til Vaflerne.

De tre Politibetjente haltede af ved Stokke. Det var letsaarede fra
Krigene, og de holdt sig sammen for at haevde Ordenen: rundt om bag
Teltene og i Klyngerne horte man Latinernes pludselige Fingerpiben
skingre gennem Stojen.

Det morknedes mer og mer, mens Katinka og Huus gik ned langs Teltene
og kobte.

I Teltene taendte de allerede Staldlygter, som lyste sparsomt ned over
Hjerter og Honningkager. Madammerne bag de hoje Diske polerede
Honningkagerne med den flade Haand, saa de skinnede, og langede d