Pundkagen.
Bai sad i Skjorteaermer og sagde hvert Ojeblik: Ja, Kinder, her er s'gu
rart i den gronne danske Skov.
Han fik et Anfald af Omhed og vilde have Katinka paa Skodet. Hun rev
sig los: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og rod.
-Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai.
Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus
stod op.
-Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken
paa. Man skal dog hjaelpe paa Fordojelsen.
-Ja, sagde Katinka, I kunde gaa lidt, mens jeg pakker.
Huus og Bai gik hen ad Vejen. Bai gik med Hatten i Haanden og havde
det varmt af Heden og den gamle Portvin.
-Ser De #der,# Huus: #der# har De AEgteskabet, min Fa'er, sagde han.
Saadan er 'et og ikke anderledes.
-Det ka' s'gu ikke nytte--det de allesammen skriver, og som man sidder
og tyller i sig i "Laesetasken" om AEgteskabet og Kyskheden og alt det
... og Troskaben og--"Fordringer", som de er lige saa stive i som
gamle Linde i "Fadervor".
-Det er jo meget godt sagt, og det lyder jo net--og det gi'r de Folk
noget at skrive om. Men ser De: det berorer ikke #Sagen#, ser De,
Huus....
Han standsede og slog ud med Straahatten foran Huus:
-Nu saa' De jo: jeg har Lyst--og Katinka vil ikke ... dejlig
Sommerdag, hvor man har spist godt ude i det Gronne, og
ligemeget--ikke et Kys en Gang.
-Det er saadan med Fruentimmer ... Man ka' aldrig regne med dem. De
har 'et i Perioder, ser De, Huus--
-Mellem os sagt, Bai rystede paa Hovedet, der er s'gu tidt svaert for
en Mand i sine kraftigste Aar....
Huus slog Braendenaelder ned med sin Stok. Han svang den, saa de
knaekkede, som var de mejede.
-Ja--#det# er Sagen, sagde Bai, som hele Tiden gik og saa' betaenkelig
ud ... men det taler de s'gu' ikke no'et om i "Tasken". Men AEgtemand
og AEgtemand imellem--vi ved, hvor Skoen trykker.
De horte Katinka raabe bag dem, og Huus svarede med et Halloj, der lod
hojt hen gennem Skoven.
Katinka var munter igen: De skulde vel nu sove til Middag under
Traeerne, sagde hun. Hun vidste en Plads, en dejlig Plads under en
Eg--og hun gik iforvejen for at finde den.
Huus gik efter. Han kukkede som Gogen hen gennem Traeerne. Bai horte
ham le og jodle.
-Ja, sagde han, han ka' sagtens le--han staar udenfor 'et.
Lidt efter sov Bai under den store Eg med Naesen i Vejret og Hatten
liggende paa Maven.
-Nu skal De sove, Huus, sagde Katinka.
-Ja-a, sagde Huus. De sad hver paa sin S
|