ten" kunde kysse. Han var rod i
Hovedet og kom naermest til at kysse hende paa Naesen.

Katinka lo og klappede i Haenderne: Jeg falder, jeg falder....

-For Huus, sagde hun.

Huus kom hen og bojede sig ned. Han kyssede hende paa Haaret.

-Jeg falder for Froken Jensen, sagde han. Hans Stemme slog over, som
om den var haes.

Froken Jensen taenkte endnu paa det Kys, da hun var kommet hjem i Seng
til #Bel-ami#.

Katinka stottede sig i Tanker lidt til den radikale Student.

* * * * *

Gaesterne var borte.

Froken Agnes stod i Salen og saa' sig om paa Valpladsen. Der var ikke
en Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa Gulvet, og
Buddingtallerkener var sat af Vejen op paa Bogskabet.

-Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue.

Pastor Andersen var kommet ind: Naa, sagde hun, ja--De har saamaend
vaeret rar iaften.

-Froken Agnes, morer det Dem?

-Nej.

-Hvorfor gor De det saa?

-Det skal jeg sige Dem, fordi det morer de andre ... Men De vil altid
vaere alene om at gore Mudder.

-Hjaelp mig nu, sagde hun, at vi faar lidt Orden i 'et ... Hun begyndte
at flytte Moblerne paa Plads.

-Jeg gaar ikke ud med Ida mere, Mo'er, sagde Louise-AEldst. Jeg gor
'et ikke--det si'er jeg dig--det er en Skandale for alle Mennesker.

-Fordi man la'er #dig# sidde. Jeg skulde vel gere dig Selskab--ikke?

Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det maatte
dog til, mens Papillotterne blev sat i Haaret. Hun gik stille rundt og
lagde Kyllingernes Toj sammen.

-Man bli'r s'gu traet af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske
stiv i Benene, mens de gik.

Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem.

III

Det var hen i Foraaret.

Om Eftermiddagen hentede Praestefrokenen Katinka, og de gik ned til
Aaen. Ved Bredden under et Par Pile taet ved Banens Bro havde
Lille-Bentzen slaaet en Baenk op. Der sad de og arbejdede til
Eftermiddagstoget kom. Konduktorerne paa Straekningen kendte dem og
hilste.

-Det bedste var at rejse, sagde Agnes Linde og saa' bort efter Toget.
Jeg taenker paa det hver Dag.

-Aa, men, Agnes....

-Jo, det var det bedste--for os begge to--enten han eller jeg ... tog
afsted.

Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema.

Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom
forbi fra Dammen, hvor de lob paa Skojter, og saa skulde Kapellanen
ind med et Brev og faldt i Snak med Bai.

A