rsvedt Hoved ud af hvert
Vindu.

-Ja, sagde hun. At de Folk vil rejse? Togforeren gav sig til at le.

-Ja, sagde han: dertil er jo rigtignok Jernbanerne. Han gav de to
Fingre og sprang op paa Trinet.

Toget korte. Den unge Togforer blev ved at staa bojet frem og le og
nikke.

Katinka viftede med det blaa Sjal. Og ud af Kupevinduerne blev der
pludselig en Viften og Nikken fra hele Feriefolket, der lo og muntrede
sig og hilste.

Katinka raabte og svingede hele Sjalet; og fra Toget svarede de, saa
laenge de kunde se.

Efter The korte Huus hjem. Han skulde mode paa Stationen imorgen
Klokken seks.

Katinka stod i Haven foran Haekken:

Faarekylling--Faarekylling--flyv--flyv.
Faarekylling--Faarekylling
Giv godt Vejr....

raabte hun.

Duften fra Traeerne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede
og saa' op i den blaa Luft.

-Svaert--saa blaat klae'er den lille Kone, taenkte Togforeren med de
fremhaevende. Han havde altid Ojnene med sig for hvad der kunde komme
til at ligge for langs ad Straekningen.

-Vi skal op Klokken fem, sagde Bai ud i Kokkenet.

-Ja, ja, Bai, nu kommer jeg. Katinka skraellede en Smule sort af
Pundkagen. Man maa dog vaere faerdig....

Hun pakkede Pundkagen ind, og hun saa' en sidste Gang til Kurven. Hun
aabnede Doren ud til Gaarden og stod og saa' ud. Deroppe murrede
Duerne. Det var den eneste Lyd.

Paa Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege rodt. Aaen snoede sig
bort mellem de dampende Enge.

Hvor hun dog elskede denne Plet....

Hun lukkede Doren og gik ind.

Bai havde lagt sit Uhr ved det braendende Lys ved Sengen. Han havde
villet kontrollere, naar hun havde faaet "smolet af".

Men han var sovet fra det og laa svedende og gav Naeselyd fra sig i
Skaeret af Lyset.

Katinka slukkede det stille. Hun klaedte sig af i Morke.

* * * * *

Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa Kjole kendtes lige hen
til Omdrejningen.

-God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr. Hun lob ud paa
Perronen: Han #er# der, raabte hun.

-Kurvene, Marie....

Bai var i Skjorteaermer i Sovekammervinduet: Go'maar'en--Huus--staar
paa Solstik--hva'?

-Naa, det lufter jo lidt, sagde Huus, som kom af Vognen.

De fik Kurvene surret paa og drak Kaffe ude paa Perronen.
Lille-Bentzen var saa sovndrukken, at Bai lod ham lobe tre Gange
"faeldet til Storm" op og ned ad Perronen for at faa ham vaagen.

Katinka lovede ham at tage et Hjerte me