t. Hun sad paa Kodblokken med de
opsmogede AErmer og saa' paa sit Vaerk:

-Men det er ingenting mod hjemme--ingenting mod naar vi bagte til Jul.

Hun fortalte, hvordan de bagte--hendes Moder og Sostrene og hele Huset
... Hun lavede Grise af Klejnedejg: Bums--og saa revnede de, naar de
kom ned i Fedtet.

Og Brodrene--de gik og tyv-stjal, saa Moderen med den store Slov
maatte vaerne om Stenkrukken med Brundejg....

Og skraellede de Mandler, stjal de, saa der blev ikke halvtreds af et
Pund....

Det bankede paa Doren. Det var Huus.

-Her kan ingen komme ind, sagde Katinka ved Doren. Om en Time ... Kom
igen om en Time.

Huus kom frem uden for Vinduet: De kan vente i Haven, sagde Katinka.
Hun fik travlt med at blive faerdig og sendte Agnes ned at holde Huus
med Selskab.

Agnes blev der en halv Timestid. Saa gik hun.

-Forvalter Huus er for nem at holde med Selskab, sagde hun til
Andersen. Han forlanger bare, man skal tie stille, for at han kan
flojte i Fred.

-Hvor er Agnes, sagde Katinka, da hun kom ned i Haven.

-Hun gik, tror jeg.

-Men naar?

-Det er vel en Timestid siden....

Huus gav sig til at le: Froken Linde og jeg holder saa meget af
hinanden. Men vi har just ikke meget at #sige# hinanden--

-Vi skal pakke, sagde Katinka.

De gik ind og begyndte at pakke den store Kurv. De stoppede med Ho for
at Krukkerne skulde staa fast:

-Fastere, sagde Katinka, fastere; og hun trykkede paa Huus' Haender.

Hun aabnede Sekretaeren og talte Skeer og Gafler ud af Solvrummet.

-Og saa vil jeg tage Vifte med, sagde hun.

Hun begyndte at soge: Aa--den ligger i Skuffen.

Det var Skuffen med Kotillonsaeskerne og Brudesloret. Hun aabnede
Kassen med de gamle Baandstumper. Se, sagde hun: alt det gamle Stads.

Hun tog med Haanden ned i AEsken og rodede Baand og Ordner om som i en
Molle: Det gamle Stads.

Hun sogte igen om Viften:

-Aa, hold mit Slor, sagde hun. Hun lagde Brudesloret og et aegte Sjal
over paa Huus' Arm: Der er den, sagde hun. Viften laa paa
Skuffebunden.

-Og Deres Torklaede, sagde hun. Det laa til en Side, pakket i
Silkepapir. Hun tog det op.

Huus havde krammet det gullige Brudeslor, saa der var Maerker af det i
Bobinettet.

Aftentoget kom, og de gik ud paa Perronen.

-Pyh, sagde den smaekre Togforer med de indiskrete Unaevnelige, at fore
Tog igennem i disse Feriedage ... Forsinket tredive Minutter....

-Paa Svedning staar 'en, sagde Bai.

Katinka saa' ned ad Vognene. Der stak et fo