var en Pundkage, som skulde rores i det
uendelige; det er Huus', sagde Katinka. Den Laekkermund skal ha'e
Pundkage.

Agnes Linde rorte, saa det boblede i Dejgen: Ja--de Mandfolk #skulde#
ogsaa ha'e Pundkage, sagde hun.

Katinka tog Pladen ud: Smag, sagde hun. De er gloende. Hun var saa rod
som en Kobberpotte af Ovnen.

Froken Jensen og Louise-AEldst kom ned til Eftermiddagstoget. Der blev
en Banken og Parlamenteren foran Kokkenvinduet.

-Gud hjaelpe mig, har de ikke lugtet det, sagde Agnes Linde. Hun lod
Armene synke traet ned og sad meget ugraciost med Dejgfadet mellem sine
udspilede Ben.

Marie bragte dem en Tallerken, til at smage, ud paa Perronen.

Louise spjaettede af Glaede paa Perronbaenken, saa et Par Handelskomis'er
i Toget saa' et betydeligt Stykke af hendes Skonhed.

Da Toget var kort, slog de inde i Kokkenet Vinduerne op. Louise-AEldst
og Lille-Jensen gnaskede los ude paa Baenken.

-Hvor De har vaeret heldig, Fru Bai, magelose....

-Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde' Froken

-Nu gaar Kvaernen, sagde Agnes inde i Kokkenet. Hun tog fat paa Dejgen.

Bai aabnede Kontorvinduet ovenover Perronbaenken.

-Aa ja, sagde han, og #jeg# sidder med tor Mund.

-Vil De ha'e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogsaa af sodt?

-Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.

Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen.

-Hva' er der los, raabte Agnes fra Kokkenet.

-Vi mader Fuglen, sagde Louise-AEldst. Hun var sprunget op paa Baenken
med sin Skonhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden.

-Uh, han bider, raabte hun.

Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde:

-De bli'er jo ved at vaere rene Born--naar man ikke kender noget til
Verden....

Louise-AEldst bragte den tomme Tallerken tilbage. Krummerne snappede
hun op med Fingerspidserne. Froknerne Abel var altid saadan: de
levnede ikke.

Hun stod ved Kokkenvinduet og saa' ind:

-Det skulde Mo'er ha'e vidst, sagde hun sodt.

-Naa, saa hun har ikke snuset det, sagde Agnes over Pundkagen.

Louise-AEldst fik Kraemmerhus med Kager ud gennem Vinduet: Det var osse
noget at #gemme#, sagde hun, da hun kom ud paa Vejen med Lille-Jensen.

Hun og Jensen havde slugt Kagerne, for de var forbi Skoven.
Louise-AEldst kastede Papiret.

-Gud, lille Louise ... Froken Linde med #de# Ojne ... hun kunde gerne
se det....

Froken Jensen tog Papiret op. Nede i Lommen viklede hun det stille om
tre Kager til #Bel-ami#.

Katinka begyndte at blive trae