ene, hvis Kob Papa, trods alt,
hvad jeg har bedet, jo stadig har ladet gaa igennem Glud, der ogsaa
kobte Annebygaard. kort for han blev Etatsraad. Men i Papas Forhold
til "Konferensraaden" Glud skal jeg ikke blande mig, skont dette
Forhold, hvilket Papa maaske vil indromme, forst og sidst er gaaet ud
over mig, der fire Aar efter at jeg havde faaet Annebygaard, maatte
overtage Thorsholm, hvis Hovedbygning tog ligesaa meget at restaurere
som hele Kobesummen, for Mama kunde bo der og idetmindste have lidt
Fred for sin Person om Sommeren. Hvis derimod Papa havde indsat mig i
en Forpagtning--men en Forpagtning passede naturligvis mindre for en
Jaegermester--havde dog Midlerne, Papa mente at kunne tilstaa mig,
kunnet slaa til og vaeret givne paa en Gang, hvorved jeg stod friere og
fremfor alt den stakkels Mama ikke havde vaeret prisgiven en daglig
Plage og Angst for mig og mine. Men Papas bekendte store Hjerte har jo
altid fundet mange at give til og tit."

Hans Excellences Haand skaelvede som i et Ryk og Aarerne i hans
Tindinger var svulne som knyttede Reb, men han blev ved at laese.

Det tog i Doren.

-Hvem er det? raabte han.

-Hans Excellence laeser Posten, sagde Georg i Gangen til Faderen, der
slap Laasen:

-Hendes Naade ringer, sagde Faderen og Georg gik.

Hendes Naade havde allerede slaaet to Gange paa Solvklokken paa sit
Bord, medens Selskabsdamen med sin lydige Stemme blev ved at oplaese
"Lejligheder" af den opslagne Avis, uden at stanse:

-"Herskabelig Lejlighed, elve Vaerelser, alle Bekvemmeligheder.
Fredericiagade 16, andet Sted fra Bredgade. Portneren anviser."

-Hvor var det? spurgte Hendes Naade.

Selskabsdamen svarede.

-Ja, om man kunde opnaa at faa en forste Sal, sagde Hendes Naade: men
Hvide siger jo, han taaler ikke Trapper.

-Videre.

Selskabsdamen laeste igen:

-"Herskabelig Lejlighed, ti Vaerelser, Anrettevaerelse, Badevaerelse
o.s.v., forste Sal. Bredgade 60. Portneren anviser."

-Der boede Legationsraad Duus, sagde Hendes Naade og hun lagde til
--Legationsraadinden var dod der og Hendes Naade gav ikke Agt paa
Lejligheder, hvor hun vidste om Dodsfald--:

-Der var ellers rart.

Georg var kommen ind.

-Laeg Taeppet om mig, sagde hun, og da Georg havde bojet sig for at
laegge Taeppet om hendes Knae, sagde hun, mens Selskabsdamen blev ved at
laese:

-Hvor er hans Excellence?

Georg, der forte sine krogede Fingre hen over Taeppet, sagde:

-Hans Excellence laeser Posten; og idet h